Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skole aflyser forældresamarbejde for at lave elevplaner

På Margretheskolen ved Roskilde er alle skole-hjem-samtaler og forældremøder aflyst resten af skoleåret, for at lærerne kan få tid til at lave elevplaner.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
22. marts 2007, kl. 16:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Vi skyder os selv i foden, men vi havde ikke andet valg. Aftalen mellem Roskilde Lærerforening og kommunen betyder, at der skal bruges 25 timer til klassens lærere til at udføre arbejdet med elevplanerne. Men vi kan kun tage de timer fra noget andet, og det eneste sted, vi kunne finde de timer, var samarbejdet med hjemmet", siger skoleleder på Margretheskolen i Gundsømagle, Carl-Henning Riel til Dagbladet Roskilde.

Det er skolebestyrelsen, som for tre uger siden, tog beslutningen om at sløjfe forældresamarbejdet.

I Roskilde Lærerforening forsøger man lige nu at danne sig et overblik over, hvordan skolerne løser opgaven med elevplanerne.

"Skolerne finder typisk tiden til elevplanerne ved at aflyse pædagogiske dage eller lærermøder. Så det er en meget hård prioritering, skolerne er ude i. Det mest fornuftige havde været at begynde med planerne fra næste skoleår, for så kunne timerne til det blive lagt ind i planlægningen", siger næstformand i Roskilde Lærerforening Per Skovsgaard til Dagbladet Roskilde.

Formand for fagligt udvalg i DLF Lotte Lange er sikker på, at elevplanerne på mange skoler kommer til at gå ud over skolernes øvrige aktiviteter.

"Tiden kommer til at gå fra andre ting, og det bliver en ringere folkeskole. Jeg kan ikke se, hvor tiden kan komme fra. Lærerne er pressede fra mange sider. De har mere forberedelse, bruger mere tid på samarbejde og hele rummelighedsproblematikken gør, at der sidder flere elever i klassen, der kræver mere tid", siger Lotte Lange.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skole aflyser forældresamarbejde for at lave elevplaner

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS