Skønlitteratur

Af Franz Berliner

84 sider, 148 kroner

Høst & Søn

Når en nutidig forfatter giver sig til at skrive kunsteventyr, stiller han sig uvilkårligt optil sammenligning med nationalklenodiet H.C. Andersen. Franz Berliner har haft det fornødne mod og har ikke noget at skamme sig over: de tre historier i den vanskelige genre er stort set lykkedes for ham. Bedst i den første om den kloge karl, der tog fusen på bjergtrolden.

I de to længere eventyr kan han til tider ikke tøjle sin tendens til svinkeærinder. De historiske forbilleder økonomiserede med oplysningerne, der var ikke en sætning, der ikke havde sin funktion i forhold til den fremadskridende fortælling. Men alt i alt nogle gode, bramfri fortællinger, hvor der ikke vades i bønders og bjergfolks seksualitet, men hvor den heller ikke er fraværende - det er helt sikkert ikke på grund af længsel efter hjemmelavede frikadeller, ungersvendene går ud i verden for at hitte sig en kone.

Det er ikke til at se, om det er forfatteren eller forlaget, der prøver at pædagogisere på bogens bagside og i den medsendte pressemeddelelse. Man vil gerne øge bogens anvendelsesmuligheder ved at pege på, at trolde i virkeligheden er udmærkede væsener, som gennem tiderne uretfærdigt har været udsat for mobning, selv om de bare søger at blive accepteret som det, de er.

Det er stygt at læse. Trolde er trolde. De vinder ikke sympati ved forstående pædagogers omklamring.

Tonny Hansen