Af Bjørn Sortland
89 sider, 188 kroner
Forum
Jeg tror, at pinlig er den værste følelse, der kan overgå børn. Og den, der fylder mest i deres univers. De finder det forrygende, i hvor høj grad de voksne kan træde ved siden af almindelig anstændighed og normer for checket opførsel. Som nu den enlige mor i denne bog, der sværter hele ansigtet til med makeup, bare fordi der kommer en giftelysten mand forbi med en slagboremaskine.
Derimod bliver jeg-fortælleren ikke flov over sin storebror, for sådan nogle har heltestatus i små søskendes øjne, lige meget hvad de roder sig ud i.
Pinlige episoder er ikke noget, man bare bralrer ud med, så historien fortælles suverænt styret igennem drypvise tilbageblik. Om en kikset mor. Og om kunstnerens lange og trængselsfyldte vej mod målet, især når man starter som fjortenårig i en lille norsk provinsby. Hvor det altså ikke er så ligetil at skaffe modeller til øvelser i kroki, som det hedder i den herlige parodi på et svensk brevkursus, som bogen igennem styrer storebroderens handlinger.
Børn på mellemtrinet vil sluge denne bog med hårdt krummede tæer.
Tonny Hansen
Skønlitteratur
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.