Af Palle Petersen
Illustreret af Claes Movin
124 sider, 169 kroner
Modtryk
To børn fra et højhus i en dansk forstad, en dansk pige og en tyrkisk dreng, hvirvles ind i en eventyrverden. Her møder de helte og heltinden, skurke og sære væsner fra gamle eventyr og sagn, men også fra tegneserier fra 1960'erne og fra de nyere tegnefilm.
Palle Petersen formår at skrive en sjov bog, hvor han kommer godt omkring en lang række fortællinger fra det 20. århundredes kulturarv. Han kommer også ind på en lang række spørgsmål om virkelighed kontra fantasi, drengeroller og pigeroller samt socio-kulturelle forskelle mellem Anjas miljø som datter af en enlig mor og Alis indvandrerbaggrund.
Bogen er illustreret med Claes Movins morsomme sort-hvide tegninger.
Børnene får ikke meget ud af bogen, hvis ikke de kender noget til i hvert fald en del af de gamle fortællinger som 'Klods-Hans' eller 'Knold og Tot'. Det vil derfor være en oplagt bog til oplæsning, eventuelt i forbindelse med et emnearbejde om helte eller om eventyr.
Bogen henvender sig til børn i folkeskolens yngste klasser.
Ulla Clasen
Skønlitteratur
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.