Skønlitteratur

Af Bente Clod

208 sider, 239 kroner

Høst & Søn

Et antal aldeles umage familiers skæbner fletter sig forunderligt og troværdigt ind i hinandens i denne tredje bog om knap nittenårige Tilde, hvis liv gik op i druk og joints og små sjove piller, da hendes livsglade moster døde, og hendes far i sin iver efter at frelse menneskeheden overså, at han passende kunne have startet med sin egen familie.

En overvældende sangstemme kan blive Tildes adgangskort til gode kor og dermed et mere fremadrettet og mindre selvdestruktivt liv. Men det professionelle musikliv bæres oppe af mennesker fra miljøer, der i deres selvopfattelse står højere på livets scene, end man gør i en toværelses i københavnske Nansensgade. Forfatteren demonstrerer dette ved en stærk og stram behandling af Pygmalion-motivet: Tilde mærker, at nogle af de mennesker, hun tilbyder sine stærkeste følelser, blot betragter hende som et professor Higgins-projekt, der skal sætte egen godhed i relief. Og hun går ind i rollen som borgerskabets klovn med hvidpudret ansigt og dronningeskrud, da håbløsheden i hendes drømme klemmer sammen om hende.

I den første bog var ledemotivet salmen 'Lysets Engel', mindet om mosterens begravelse. Den afløses i dette bind af den næsten idiotoptimistisk højstemte 'Danmark, nu blunder den lyse nat' - for at vende tilbage under Tildes nye nedtur. Men Tilde får taget afsked. Både med mosteren, med tre års forsinkelse, og med Taber-Tilde, der kun kunne holde sig oprejst med en guldbajer som krykkestok.

Det fugter lidt ved øjenkrogene under læsningen af denne medrivende bog. Men den er ikke sentimental. Den er bare båret af ægte menneskelig indfølelse. Gennem Tilde får Bente Clod overbevist os om, at menneskeligt fællesskab er værd at satse på.

Tonny Hansen