Skønlitteratur

Af Irene Dische

Oversat af Anne Lindhard

86 sider, 138 kroner

CDR-Forlag

Denne lille melodiske fortælling i mol fik den tyske børnebogspris i 1998. Flot af CDR-Forlaget at få den oversat så hurtigt. Det er længe siden, jeg har læst så vedmodig-poetisk en børnebog for alle læsealdre. Den føjer sig smukt til forfatterens debutbog, 'Fromme løgne', som kom på dansk i 1991, to både morsomme og mørke historier om udlændinge i New York.

I 'Mellem to tiders lykke' behersker den amerikansk-tysk-jødiske Irene Dische sine stilistiske virkemidler helt suverænt. Sproget og kompositionen er forenklet så stærkt, at fortællingen får karakter af fabel eller moderne eventyr.

Drengen Peter, af højborgerlig ungarsk-jødisk herkomst, er vores hovedperson. Han mistede sin mor, da han var helt lille. Under sin opvækst har han kun far og bedstefar. Alle andre personer i hans liv er enten tjenestefolk eller tilfældige naboer. Der er ingen børn i hans unge liv. Kun ensomhed og længsel. Og frygt for, hvad verden udenfor kaster af skygger over hans nærmeste.

Skyggerne er mange. Han flytter med sin far til nazisternes Berlin i året 1938. Men efter Krystalnatten sendes han tilbage til sin bedstefar, der er landsbylæge i Ungarn. Eneste kontakt med faderen er derefter det ugentlige brev, som posten bringer punktligt hver lørdag i flere år, mens krigen raser i Europa.

Historiens slutning og raffinerede pointe skal ikke afsløres her - kun at den er så smuk og uundgåelig, at en ældre anmelder må tørre sine øjne.

Per Birkebæk