Skilsmissens børn

'Når forældre beslutter sig til at blive skilt, foretager de et bevidst valg. Det gør barnet ikke'. I hæftet 'Skilsmissens børn' er der fokus på barnet, og hvordan man ved skilsmisser kan handle til barnets bedste. For at finde ud af, hvad det er at handle til barnets bedste, har hæftets forfatter foretaget en undersøgelse af børns syn på skilsmissen og skilsmissens børn. Undersøgelsen blev udarbejdet for Børnerådet i skoleåret 1999-2000, og den omfattede et børnepanel, der bestod af 62 sjetteklasser. På baggrund af undersøgelsen giver Lis Nielsen nogle reflekterende og problematiserende tilgange, der belyser børnenes syn, og hvor børnene er omdrejningspunktet.

86 procent af undersøgelsens børn mener, at hvis forældre ved skilsmisse er uenige om, hvor barnet skal bo, skal forældrene følge det, barnet helst vil, i stedet for at følge en lov. Et stort flertal af undersøgelsens børn synes oven i købet, at barnet selv skal bestemme, fra det er otte år.

Et barn i undersøgelsens børnepanel har et godt argument for, hvorfor man ikke skal skille søskende ad ved skilsmisse: 'Det er familie, og hvis forældrene ikke vil være familie mere, betyder det ikke, at børnene ikke vil'. Tankevækkende er det også, at 98 procent af børnene mener, at kontakten til begge bedsteforældre bør bevares ved forældrenes skilsmisse.

At tage barnets venskaber alvorligt, er en vigtig del af at handle til barnets bedste. 79 procent af undersøgelsens børn synes, at ved skilsmisse skal børns venskaber og fritidsinteresser tælle højere end en deleordning, hvor barnet bor en uge hos hver forælder.

Et interessant hæfte, hvor Lis Nielsen får sat fokus på nogle vigtige problemstillinger, såsom at menneskeretten er universel. Men hvis ret er det? - skal forældres ret til samkvem sættes over barnets ret til et godt liv?