Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Skillemis / Da mor og far blev skilt

Klik for at skrive manchettekst.

Jens Raahauge
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Skilsmisser er kommet for at blive. I hver eneste klasse i den danske skole sidder en god procentdel af børnene med skilsmisseerfaringer; og vel at mærke med meget forskelligartede erfaringer. Derfor findes billedbogen om skilsmissen ikke. Og derfor er det spændende at se de to foreliggende bøger i sammenhæng.

'Da mor og far blev skilt' er en erindringsbog. Skilsmissen er overstået, og Mikkel tænker tilbage på forløbet for et år siden. Far og mor vil tale med dig. De forklarer: vi er uenige om næsten alt, derfor! Men det er ikke din skyld, for vi elsker dig. Du skal bo hos mor, så skal du ikke skifte skole. Klasselæreren taler med klassen. Andre af klassens børn er også skilsmissebørn.

Mikkel er ked af det, men får forklaringer, så han forstår. Og han bliver venner med klassens sødeste pige, Sara, hvis forældre også er skilt.

Bogen er nærmest en drejebog for pædagogisk korrekt håndtering af et skilsmisseforløb, skrevet i sobert sprog og illustreret i den vanlige naturalistiske streg.

Denne bog komplementeres af 'Skillemis', som går bag om pædagogikken og korrektheden og skildrer det følelsesmæssige oprør, som får pigen Lina til at handle imod forældrenes evindelige skænderier og surhed: Hun flytter op i en hule i et træ i haven.

Her får hun besøg af nabokonens kat, som hun kalder Skillemis. Samhørigheden med denne egenrådige skabning giver hende kræfter til at intervenere i forældrenes og nabokonens liv. Alt ender i en ny balance, hvor forældrene og nabokonen finder nye livsrammer, og hvor Lina ganske som katten beslutter, at hun vil bo, hvor hun vil.

Linas følelsesopgør og raseri kanaliseres ud i konstruktive handlinger både gennem bogens sensitive tekst og gennem de symbol- og farvemættede billeder, som både i farvevalg og figurtegning rammer sindet bag om al pænhed og korrekthed.

Disse to bøger præsenterer dels rammen for skilsmissen, dels kravet om lydhørhed over for det barn, der står på randen af skilsmissen. Hver for sig kan bøgerne anvendes i indskolingen, når man vil beskæftige sig med skilsmissen. Men sammen åbner de for sluserne - både i emnet og i børnene. Skilsmisse er et emneord, skilsmisser er den skinbarlige, mangfoldige virkelighed.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skillemis / Da mor og far blev skilt

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS