Skemarod og lønkaos for retten

Vejret var elendigt i sommerferien 2000 - og godt det samme for flere tusinde skoleledere, viceinspektører, skemalæggere og skolesekretærer, der sad indendøre på skolernes kontorer og kæmpede med et ekstremt fejlbehæftet computerprogram, KMD Matrix. Siden har mange af de hårdt ramte folk på kontorerne fået kompensation i form af merarbejdsbetaling, og kommunerne har fået pengene tilbage for det ubrugelige program.

Men problemerne ramte også lærere over hele landet. Fra juli til november fik de ingen aktivitets- eller mødeplaner, der var til at regne med, og de fik ikke udbetalt deres undervisningstillæg. På deres vegne har Lærernes Centralorganisation rejst en stribe prøvesager - fem sager om overenskomstbrud i form af manglende aktivitetsplaner og tre sager om manglende undervisningsgodtørelse.

"Frustrationerne skal forstås i det lys, at det var KL, der ved Overenskomst ’99 ønskede forandring i et system, der var relativt nyt, fordi man ønskede, at lærerne skulle undervise mere", sagde LCs advokat Peter Breum i sin procedure og lagde vægt på, at man netop for at undgå indkøringsproblemer aftalte, at arbejdstidsaftalen først skulle træde i kraft i august 2000.

"Reglerne i overenskomsten er ret enkle. Hver enkelt lærer har krav på at få sin aktivitetsplan fire uger før normperiodens start. Man kan ikke bare lave en plan med store blokke af ikke-disponeret tid, og lærerne skal have én aktivitetsplan per normperiode - ikke en stribe forskellige foreløbige og midlertidige planer", understregede Peter Breum, som også mente at kunne dokumentere, at Gladsaxe Kommune har haft økonomisk fordel af løbende at give lærerne nye, ændrede planer. Skolelederen kunne undervejs justere overtiden og dermed den overtidsbetaling, som læreren ellers ville have fået.

Lærerforeningen og Peter Breum anerkender fuldt ud, at Matrix ikke duede. Men Peter Breum understregede i retten, at det var kommunernes valg, at de fortsatte med Matrix. Der var nemlig alternativer - på nogle skoler lagde regneark-kyndige tallene ind i computerens regneark, og andre steder købte kommunen et konkurrerende program.

"Edb-problemerne er en forklaring, men ikke en undskyldende omstændighed. Det svarer lidt til, at lønmodtageren sætter sig ind i bilen om morgenen og bliver ved med at prøve at starte den, selvom batteriet er fladt, i stedet for at gå hen og tage et offentligt transportmiddel. Kommunerne burde hurtigt have sadlet om, så lærerne kunne have fået deres aktivitetsplaner", sagde Peter Breum.

Sagerne om manglende løntillæg grupperer sig i tre forskellige typer. I Gladsaxe fik lærerne ikke deres undervisningsgodtgørelse for april-juni 2000 til tiden, selvom det var måneder, der lå før den nye arbejdstidsaftale og Matrix-problemerne. Her ønskede kommunen at køre lønudbetalingen via Matrix-systemet i stedet for bare at udbetale pengene a conto. Derudover har kommunen erkendt, at den simpelthen havde overset også svømmelærere og talehørelærere skulle have undervisningsgodtgørelse. De fik først deres penge i april 2001. Den tredje lønsag drejer sig om undervisningstillæg i Aalborg og Gladsaxe, som blev forsinkede, fordi aktivitetsplanerne med lærernes nøjagtige undervisningstid manglede:

"Der valgte forvaltningen at vente på et fejlbehæftet edb-system i stedet for at vise sin gode vilje og udbetale et aconto-beløb", sagde Peter Breum og argumenterede for en bod på 100.000 kroner per overtrædelse per skole.

KLs advokat Jørgen Vinding mente, at LC spekulerede i de efterfølgende sager, der er rejst, for dermed at gange boden op til et tocifret millionbeløb.

Han påpegede, at der ikke i sidste ende havde vist sig ret store differencer mellem lærernes foreløbige og de endelige aktivitetsplaner. Hertil svarede LCs advokat, at det ikke er nok, at facit bliver det samme, hvis mellemregningerne er vidt forskellige, og det for eksempel ikke fremgår, at en lærer skal på lejrskole i løbet af året.

"Kommunerne har ikke udvist hverken sjusk eller ligegyldighed", understregede KLs advokat Jørgen Vinding. "Der har ikke været tale om ond vilje. Tværtimod", sagde han og pegede på, at manglende undervisningstillæg i størrelsesordenen 800 kroner per lærer er små beløb i forhold til en lærerløn.

De tre højesteretsdommere med Poul Søgaard i spidsen regner med at afsige dom i sagen den 27. marts.