Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skattereformen rammer lærere med boliglån

Et lærerpar med boliglån vil få en reel skattestigning, hvis skattereformen bliver virkelighed, og lærerne får kun lidt glæde af lavere indkomstskat. Næstformand i DLF Stig Andersen peger dog på, at der er både fordele og ulemper ved den nye reform.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
3. februar 2009, kl. 11:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Danske Bank har lavet en beregning af, hvad Skattekommissionens udspil vil betyde for et lærerpar med tre børn, nyt hus til godt to millioner, forbrugs- og studielån og en fælles årsindkomst på 681.000 kroner. De to lærere vil ifølge Politiken komme til at betale 4.490 kroner mere i skat om året, fordi forslaget indeholder et lavere rentefradrag på boliglån.

"Det er ikke rimeligt, hvis resultatet af en skattereform er, at ganske almindelige lærere får mindre ud af det. Det skal tværtimod have mere ud af det", siger næstformand i DLF Stig Andersen. Han understreger, at man ikke kan lave en reform, hvor man vil lette indkomstskatten uden også at røre ved boligerne. Men han mener, at man må sikre sig, at det ikke rammer uhensigtsmæssigt.

Ikke nok fordel af lavere skat på arbejde

Reformen vil generelt betyde lavere skat på arbejde, men det får lærere ikke meget glæde af.

"Man er nødt til at se på maksimumgrænsen for beskæftigelsesfradraget, som nu er sat til 320.000. Det må op på et niveau, hvor også mellemindkomstgrupperne har glæde af det. Det er jo netop mellemgrupper som lærerne, der bør have glæde af en skattereform", siger Stig Andersen.

Fagforeningsfradraget er i fare

Stig Andersen er heller ikke glad for den del af forslaget, der går på at begrænse fradraget på faglige kontingenter og a-kassekontingent.

"Specielt i en situation, hvor folk er truet på deres beskæftigelse, bør det være mindt ligeså gunstigt, som det er i dag, at være medlem af eksempelvis en a-kasse".

Godt at der bliver set på frynsegoder

DLF's næstformand har også områder, som han er tilfreds med ved udspillet. Han glæder sig over, at reformen er fuldt finansieret og ikke hviler på, at der skal komme ekstra indtægter ved, at folk fx vil arbejde mere.

"Med de beskæringer vi har set i den offentlige sektor de seneste år, er der behov for, både at reformen er fuldt finansieret og helst, at den gav flere penge. Vi har set en udhuling gennem en årrække".

Han mener også, at det er positivt, at Skattekommissionen har set på arbejdsgiverbetalte frynsegoder.

"Jeg mener, at det er helt rigtigt, at arbejdsgiverbetalte frynsegoder ikke skal være fradragsberettigede. Der er virkelig mange penge at hente. Og det er alle dem, der ikke er med i ordningerne, der kommer til at betale - altså i høj grad offentligt ansatte".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skattereformen rammer lærere med boliglån

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS