Skarp kritik af Tv2-model før 'Skolen'

I et notat gennemgår lederne af Sophia, Per Kjeldsen og Erik Schmidt, udsendelsesrækkens elementer og påstande og sammenholder med bl.a. forskning i læringsstile, som er det pædagogiske koncept, 'Plan B' er bygget op om.

Ni udvalgte skoleelever med læsevanskeligheder fra 8. klasser rundt om i Danmark fik intensiv undervisning med udgangspunkt i læringsstil-pædagogikken i tre uger og bliver betydeligt målbart bedre til at læse og stave.

"Der er ingen grund til at betvivle, at der er sket noget med eleverne, og hvis eleverne har rykket sig i tilnærmelsesvis det omfang, som udsendelsen hævder, er det meget glædeligt", understreger de to forfattere. Men de tvivler stærkt på, at det er læringsstils-pædagogikken som sådan, der har gjort forskellen.

"Meget tyder på, at læreren, Per Havgaard, har bidraget væsentligt til at styrke elevernes selvtillid og gåpåmod. Han gør meget ud af at rose eleverne, og han er meget personlig i sine samtaler og pep-talks. Han er venlig og smilende, han er ung og moderne i tøjet, sportstrænet og musisk", konstaterer de og tilføjer, at Havgaard også har fået en autoritet foræret i kraft af, at han og Tv2 har lovet nogle meget motiverede unge mennesker, at han vil ændre deres fremtid, hvis de gør, som han siger.

Som seer oplever man, at eleverne bliver bedt om at forholde sig til en række spørgsmål om, hvad de godt kan lide, og hvordan de foretrækker at lære:

"Bortset fra indretningen af 'klasselokalet', hvor der rykkes et 'huletelt' og nogle lamper ind, og bortset fra nogle gulvspil, enkelte opgaver, hvor man skal bevæge sig eller gøre noget, nogle individuelle opgaver plus det løse, ser man ikke meget til, hvordan brugen af læringsstile kan bringes i anvendelse. Når eleverne lærer staveord, så terper de på gammeldags maner, ligesom når elever i folkeskolen øver sig på staveord derhjemme i køkkenet. Her øves også liggende, gående eller med musik i øret. Det er derfor svært seriøst at tro på, at brugen af læringsstile kan være grunden til de påståede fremskridt, som eleverne gør i løbet af tre uger".

"Interessant anekdote"

Men de populære programmer har ifølge tænketanken Sophia allerede haft store konsekvenser for lærere og ledere i folkeskolen. Ikke mindst fordi de i samarbejdet med forældre konfronteres med synspunkter og krav om, at anvendelse af 'læringsstile' med tilhørende specielle materialer, som det blev vist i Plan B-udsendelserne, kan erstatte specialundervisningen i skolen og forbedre normalundervisningen, ligesom programmet har haft stor bevågenhed hos skolepolitikerne. Men den pædagogisk-faglige bagmand, lektor og forskningsdirektør Hans Henrik Knoop har over for Sophia-folkene bekræftet, at programmerne ikke kan bruges til at drage vidtrækkende konsekvenser:

"I videnskabelig forstand kan man ikke generalisere noget fra det (programmet, ES), men alene dét, at det lod sig gøre at gøre så meget godt for eleverne på så kort tid, gør selvfølgelig eksperimentet til en interessant anekdote (også videnskabeligt)".

Fra videnskabeligt hold er der gennem de senere år rejst en del kritik af den populære læringsstil-teori, som tænketank-lederne gennemgår i deres notat. Blandt andet har profressor Per Fibæk Laursen udtrykt bekymring for, at brugen af læringsstilen fører til vidtgående og overflødig individualisering af undervisningen, ligesom der er kritik af, at der sælges læringsstils-produkter, hvis selvstændige effekt ikke har kunnet dokumenteres.

"Det kan selvfølgelig ikke afvises, at brugen af læringsstile som grundlæggende pædagogik i undervisningen, kan have visse motivationsmæssige og læringsmæssige fordele", understreger Per Kjeldsen og Erik Schmidt.

Men i værste fald kan man frygte, skriver de, at de svagheder, modellen også har, vil kunne føre til:

"- en meget vidtgående og overflødig individualisering

- forflygtigelse af det faktum, at dyslektiske vanskeligheder er af neurobiologisk oprindelse, og hovedsageligt skyldes problemer med den fonologiske forarbejdning

- forflygtigelse af det problem, at dyslektiske børns behov er komplekse og vedvarende

- risiko for at fastholde eleverne i en ineffektiv kompenserende læringsstrategi

- manglende anerkendelse af undervisningens dannelsesmæssige aspekter

- manglende anerkendelse af den psykodynamiske dimension og af lærerens didaktiske kapacitet og betydning for læringsudbyttet"