SKAB!- designer-møbler eller skabet opførsel?

Et smukt, lækkert omklædningsrum i en svømmehal, med en bagvæg af opbevaringsbokse. Indbydende og flot belyst. Let og smukt klaverspil indhyller os. Peter Plys-agtig nervøs og urolig tripper Manden ind.

Midaldrende, med gammel-ungkarl fremtoning. Tøjet er fornuftigt, tilknappet og lidt gammeldags. Han er overmåde nervøs og usikker skaber han sig? Hvad er han bange for? Har han aldrig været i en svømmehal før? Med forskrækkede små hyl og Ooohh-lyde søger han dækning ved den mindste lyd. Er det fordi, han skal tisse - at han løber sådan frem og tilbage? Noget er der galt. Han klovner rundt, da han skal have tøjet af. Roder rundt i rækkefølgen, badebukser uden på underbukser. Omstændeligt nærmest autistisk, bliver tøjet lagt sirligt sammen, meget sirligt. Det tager tid. Fortælle-stilen er den dvælende. Der klippes ikke - der skæres ud i pap.

Manden taler ikke. Det vil sige der siges ikke rigtige ord. Sproget, der benyttes af Vores Teater i denne forestilling består af lyde med betoninger.

Be-jaende eller be-nejende. Udbrud og udslip. >>Hvorfor siger han det?<< spørger et barn på første række. Kan han ikke tale, eller skaber han sig?

Manden låses inde i svømmehallen. Bademesteren overså ham. Han er alene.

Skabene begynder at åbne sig. Først som overraskende momenter, senere åbenbarer de smukke fine billeder. Hvert skab er som en egen verden. Som at se i en billedbog, hvor det ikke er os selv, der bladrer. Et skakspil vandrer rundt i skabene og stykket. En telefon ringer Manden farer sammen, tager mod til sig tager den og får vand i hovedet. Det vækker ham, han bliver vred, og en ny nuance hos Manden, viser sig. Det virker godt. Manden får mere og mere mod.

Ud af skabene popper små løsrevne historier op. Påhitsomheden og de små sceniske trick og finesser er stor. En strimmel der rives af en badesvamp, forvandler sig til en levende larve i en blomstereng. Hver handling følges til dørs af lydeffekter og musik gennem hele stykket, der har sit helt eget lyd-design.

Jeg må tilstå, at selv om det var smukt, så kedede jeg mig ofte under stykket. Og det med sproget hvorfor er det, at det ikke skal bruges.

Hvorfor skal manden tale som en et-årig til et publikum på 6 år og opefter?

Det er vel ud fra en tanke om at åbne stykket og formen mere og gøre det sjovt men det virkede irriterende i længden. Men smag og behag er jo forskelligt, og flere i det blandede publikum følte sig godt underholdt.

Det er et lækkert og æstetisk smukt stykke om en mand i omklædningsrummet i en svømmehal. Det er scenografernes teater. Historien er tilpasset formen - ikke omvendt.