Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Silkeborg Lærerforening: Lovgivning presser lærere i løntilskudsjob

Silkeborg Lærerforening valgte at gå med til, at arbejdsløse lærere kan vikariere for fastansatte uden at få anden løn end dagpenge. Loven gør det muligt. "Medlemmerne får mest ud af det, hvis vi er med til at diskutere vilkårene".

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
15. august 2011, kl. 13:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det kan virke dybt urimeligt, når ledige lærere skal overtage faste læreres arbejde, mens de er på kursus og samtidig aflønnes med ledighedsydelsen. Men det er desværre vilkårene, og den måde lovgivningen er skruet sammen på", lyder det i formand for Silkeborgs Lærerforening Johnny Spechts sommerbrev til lærerne.

Silkeborg Lærerforenings sommerbrev tilmedlemmerne

Alle lærere i Silkeborg skal i løbet af dette skoleår på mindst en uges efteruddannelse. Flere skoler har valgt at sende alle lærere af sted på samme tid. En aftale mellem Silkeborg Lærerforening og Silkeborg Kommune betyder, at kommunen kan ansætte arbejdsløse lærere som vikarer. Selv om de skal arbejde selvstændigt som lærere, får de ingen løn udover dagpengene indtil årsskiftet. Herefter håber kommunen at få del i de centrale jobrotationsmidle, så de ledige kan få fuld løn.

Kommunen: Lærerforeningen er selv gået med til det

Formand for Børne- og ungeudvalget i Silkeborg Kommune Søren Kristensen (S) er glad for, at de faglige organisationer er gået med til aftalen.

"Det er en ordning, der er forhandlet på plads mellem skoleafdelingen og blandt andet lærerforeningen, og min umiddelbare reaktion var, at hvis lærerforeningen er med, så må de kunne stå inden for den. For mig er det vigtigt, at den er gennemført i samarbejde med de faglige organisationer", siger formand for børne- og ungeudvalget i Silkeborg Søren Kristensen (S) til Midtjyllands Avis.

Joknny Specht synes ikke modellen er en god idé, men han mener, at det gavner medlemmerne, at lærerforeningen er gået med til aftalen.

"Lovgivningen giver mulighed for, at sende ledige lærere i løntilskudsjob på skolerne. Ordningen var kommet lige meget hvad. Vi valgte at gå med, fordi vi vil være med til at diskutere vilkårene. Vi går efter at skabe så gode vilkår for medlemmerne som muligt, og det gør vi ikke ved at stå på sidelinjen og sige nej", siger Johnny Specht.

Som eksempel nævner han, at det i aftalen er blevet en klar præmis, at det skal være frivilligt for den ledige om de vil være med. Desuden er udgangspunktet for aftalen, at de der ansættes skal have en periode på ordinære ansættelsesvilkår.

Folkeskolens redaktion er i gang med at skrive et tema om lærere i løntilskudsjob. Er du i lønskudsjob, hører vi gerne fra dig. Mail eventuelt direkte til mbt@dlf.org

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Silkeborg Lærerforening: Lovgivning presser lærere i løntilskudsjob

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS