SFO og fritidshjem for de seks til niårige børn

Pædagogisk Medhjælperforbund har finan­sieret denne kvantitative undersøgelse, der er foretaget af forskere på Danmarks Pædagogiske Universitet. Den opfølges af en kvalitativ i løbet af kort tid. I rapporten opsamles viden om udviklingen i fritidshjem/fritidsordning og skole gennem de sidste 20 år fra den første lovgivning omkring oprettelsen af skolefritidsordninger i 1984.

Normeringen gennem tiderne beskrives. Det er en af gyserne. I 1990 er der i gennemsnit 7,97 børn per voksen i fritidshjem/skole­fritidsordning. I 1990 er tallet steget til 10,90. Alle ved jo, at det ikke stoppede her, men det er en af forcerne ved undersøgelsen, at den går så langt tilbage med tallene, at vi andre i mellemtiden har glemt, hvordan »udviklingen« har været.

Der er mange andre lignende eksempler, som man kan blive »bagklog« af. Blandt andet skolefritidsordningernes antalsmæssige og stør­relsesmæssige vækst gennem tiderne på bekostning af fritidshjemmene.

Der er ikke så mange nye pointer, som ikke har været belyst via f-2000 og andre projekter. Jo, for resten. Pædagogmedhjælpernes alder, kønsmæssige fordeling og varigheden af deres ansættelse er nøje belyst og sat i relation til de uddannede pædagogers og lederes, så her er et tema til eftertanke. Kun 11,5 procent af pædagogmedhjælperne er mænd over 46 år.

Hvis du arbejder i skolestarten og samar­bejder med fritidsinstitutioner og er interesseret i børns vilkår overordnet set, er dette interessant, men lidt dyr læsning.