SF vil give skoleklasser gratis transport ud i naturen
Børn i dag er kun ude i naturen halvt så meget, som deres bedsteforældre var, viser undersøgelser. For at gøre det lettere for skoler at tage eleverne med ud i naturen, foreslår SF nu, at klasser skal have lov at køre gratis med bus og tog uden for myldretiden.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.
1 kommentar
Op til Naturens Dag på søndag har SF's undervisningsordfører Jacob Mark sendt seks forslag til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
"Det er vigtigt, at børn får øjnene op for alle de muligheder, der er for at opleve, udforske og lege i naturen. Både fordi det gør dem gladere og sundere. Men også fordi de vil komme til at bruge naturen mere og beskytte den, når de bliver større", siger Jacob Mark.
"Hver dag uden for myldretid er der tomme sæder i busser og toge. Tænk hvis de kunne bruges gratis af skolebørn til at komme mere ud i naturen, så de kan få en god oplevelse og noget unikt og spændende læring med. Busserne og togene kører jo alligevel, så hvorfor ikke have børnene med?"
Mange skoler og daginstitutioner har benyttet sig af den omkringliggende natur i corona-smittetiden, fordi smitterisikoen er langt mindre, når eleverne undervises og leger udenfor. Men for de skoler og daginstitutioner, der ikke har naturen lige uden for døren, er der behov for hjælp til transporten. Hvordan det skal finansieres, vil Jacob Mark tale med ministeren om.
1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:
SF vil give skoleklasser gratis transport ud i naturen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten. Tak fordi du deltager.
SF vil give skoleklasser gratis transport ud i naturen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.