Som det fremgår af OECD´s nye rapport om undervisningen af tosprogede, er det et problem, at lærerne mangler kompetencer til at undervise i dansk som andetsprog. Det kan der rådes bod på ved at gøre faget til en fast bestanddel af undervisningen på alle seminarier", siger uddannelsesordfører for SF, Pernille Vigsø Bagge.
Resurserne skal skaffes ved at skære ned på store linjefag som dansk og matematik.
Opprioriter faget
"Vi har hele tiden syntes, at linjefagene er for store, og da alle lærere har brug for at kunne undervise i dansk som andetsprog, er det oplagt at opprioritere faget i hele læreruddannelsen", siger ordføreren.
Rasmus Jarlov, uddannelsesordfører for De Konservative, afviser over for DR-nyhederne forslaget med den begrundelse, at det langt fra er alle lærere, der har tosprogede elever i deres klasser. ´
Det forstår Pernille Vigsø Bagge ikke.
"Området er så vigtigt, at alle lærere har brug for at vide, hvordan de skal tackle det. Det gælder også den lærer i Hvide Sande, der måske lige nu ikke har tosprogede elever foran sig", siger hun.
SF: Alle lærerstuderende skal have dansk som andetsprog
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.