Servicedirektiv efterlader tvivl om uddannelse

Kun 61 stemmer manglede for, at uddannelse helt ville være blevet hevet ud af EU's servicedirektiv, da parlamentet i går vedtog det omdiskuterede forslag.

Det var den socialdemokratiske gruppe, der havde fremsat ønsket om, at uddannelse eksplicit skulle udgå af direktivet, der skal åbne op for at forskellige serviceydelser skal kunne flyde frit mellem EU-landene. Områder som for eksempel sundhed, transport og spil er for eksempel blevet fjernet fuldstændigt, hvilket betyder, at virksomheder fra forskellige lande ikke kan gå ind og konkurrere på hinandens områder indenfor disse sektorer.

Men det gælder altså ikke for uddannelse, og det er en stor skuffelse for lærerorganisationerne, der ellers har kæmpet hårdt for, at området skulle fritages fra servicedirektivet.

"Det er dybt utilfredsstillende, at man ikke entydigt har kunnet træffe en afgørelse om, at uddannelse er et anliggende, der udelukkende skal ligge hos de nationale parlamenter", siger Birgitte Birkvad fra DLI (Danske Lærerorganisationer International), der har base i Bruxelles og hvorfra man længe har lobbyeret for en undtagelse af uddannelse.

Området vil nu i stedet falde ind under det, der i servicedirektivet er endt med at hedde 'tjenesteydelser af almen interesse' og 'tjenesteydelser af almen økonomisk interesse'. Tjenesteydelser af almen interesse hører ikke under servicedirektivet, mens tjenesteydelser af almen økonomisk interesse gør.

De enkelte lande selv skal bestemme, hvilke ydelser, der hører under hvilken kategori, og typisk vil man i Danmark regne uddannelse for en tjenesteydelse af almen interesse, og den vil derfor ikke komme med i servicedirektivet. Men det er en gråzone, mener Birgitte Birkvad, for i mange lande har brugerbetaling i uddannelsessystemet. Derfor risikerer man, at visse udbydere af privat uddannelse vil kunne udfordre den danske regering ved den europæiske domstol, fordi de vil hævde at nogen former for uddannelser er af økonomisk interesse.

"Taxametersystemet, som jo gælder helt ned i gymnasiet, er en af vores største bekymringer. Der vil nogle kunne hævde, at det er en brugerbetaling, og så kan vi risikere at blive nødt til at åbne for en liberalisering", siger Birgitte Birkvad.

Slaget om, hvorvidt uddannelse skal hives helt ud af servicedirektivet, er dog ikke tabt endnu. Efter gårsdagens afstemning om kompromisforslaget i parlamentet, går det nu tilbage til Kommissionen, der skal kigge det igennem, inden det skal behandles i ministerrådet af de respektive landes ministre.

"Vi vil selvfølgelig blive ved med at følge det her, til Rådet har truffet sin endelige beslutning, og påvirke alt det vi kan", siger Birgitte Birkvad.

Spørgsmålet er dog om det er realistisk at ændre ret meget på det forslag, der ligger nu, fordi det netop er et kompromisforslag, det har taget lang tid at nå frem til.

"Jeg ved ikke, om jeg har det store håb, men jeg har i hvert fald en politisk opgave som skal fuldføres. Når først direktivet er endeligt vedtaget, er det svært at gøre mere. Så vil eventuelle afgørelser om, hvorvidt noget har økonomisk interesse eller ej, komme til at ligge ved domstolene, og dem kan vi jo ikke påvirke", siger Birgitte Birkvad.