Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Seminarierne samles i professionshøjskoler 1. januar 2008

Regeringen har indgået forlig med S, R og DF om at samle alle professionsbacheloruddannelser i syv store professionshøjskoler. Reformen træder i kraft fra 2008 og det er afgjort, hvilke institutioner, der fusioner med hinanden.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
2. marts 2007, kl. 13:41

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er en kæmpe reform, som skal give nyt liv på studierne. Ved at samle professionsbacheloruddannelserne i stærke professionshøjskoler skabes et større fagligt miljø og et mere robust udbud. Mange uddannelser, for eksempel til lærer, er i dag økonomisk sårbare, da de er små og fagligt smalle. Nu får studiemiljøerne helt andre muligheder med for eksempel tværgående aktiviteter, som man kender det fra universiteter og udenlandske colleger, så vi kan tiltrække og fastholde flere studerende", siger undervisningsminister Bertel Haarder (V).

Aftale om professionshøjskoler for videregående uddannelser

UVM's oversigt over berørte institutioner

Ideen med reformen er ifølge Undervisningsministeren at styrke de mellemlange videregående uddannelser, fordi flere af dem har haft faldende ansøgertal og gennemførelsesprocent. De nye professionshøjskoler skal også sikre, at det faglige miljø er stort nok til at leve op til krav om for eksempel linjefagsuddannede lærere, når reformer af både lærer- og pædagoguddannelsen træder i kraft efter sommerferien.

De syv professionshøjskoler bliver dannet ved at fusionere de 17 CVU'er og de enkeltstående lærer- og pædagogseminarier. I en overgangsperiode frem til 2012 vil der dog være otte professionshøjskoler, indtil det syd- og sønderjyske område fusionerer senest i 2012.

De syv professionshøjskoler

De syv professionshøjskoler bliver:

- Region Nordjylland, hvori forventes at indgå CVU Nordjylland og Sundheds CVU, Aalborg.

- Region Midtjylland, hvori Jysk Center for Videregående Uddannelse, CVU Midt-Vest, CVU Vitus Bering Danmark, CVU Vita og CVU Alpha forventes at indgå. Herudover vil Ingeniørhøjskolen i Århus - CVU også kunne indgå.

- Region Syddanmark, hvori forventes at indgå CVU Lillebælt og Den Sociale Højskole i Odense.

- To professionshøjskoler i Region Syddanmark. En, hvori CVU Vest forventes at indgå, og en anden, hvori CVU Sønderjylland og Kolding Pædagogseminarium forventes at indgå. De to professionshøjskoler sammenlægges med virkning senest fra den 1. januar 2012.

- Region Sjælland, hvori CVU Syd og CVU Sjælland forventes at indgå.

- To professionshøjskoler i Region Hovedstaden. I den ene professionshøjskole forventes CVU København og Nordsjælland og CVU Storkøbenhavn at indgå. I den anden forventes CVU Øresund at indgå. Herudover vil Ingeniørhøjskolen i København - CVU også kunne indgå. De enkeltstående institutioner i hovedstadsområdet vil indtil den 1. november 2007 frit kunne vælge, hvilken af disse to professionshøjskoler, de vil indgå i.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Seminarierne samles i professionshøjskoler 1. januar 2008

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS