Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Seminarier skal selv dække inflationstab

Seminarier skal som alle uddannelses-institutioner spare. Regeringens finanslovaftale med Dansk Folkeparti bringer kun taxameter-tilskuddene op på samme niveau som i den forrige regerings finanslovforslag fra slutningen af august. Heri var der skåret 1,2 procent, før man lagde løn- og prisstigninger på.

Claus Djørup
Start debatten
5. februar 2002, kl. 17:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

På Christiansborg hersker der forvirring om, hvad finanslovforliget indebærer for uddannelse og forskning de næste år. Pernille Rosenkrantz-Theil (Enhedslisten) fastslog i spørgetimen, at på grund af den meget omtalte pulje på 50 millioner kr. får handelsskolerne nul kroner mere, mens de øvrige får mindre end i 2001. Det blev ikke modsagt af finansminister Thor Pedersen (V).

Enhedslistens finansordfører konstaterer også, at der stadig er 750 mio. kr. i besparelser på hele uddannelsesområdet, som ikke er blevet fjernet i forhold til 2001-finansloven, efter at finanslovaftalen sløjfede besparelser for 650 mio.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) taler om en pose penge til forbedringer, omstillinger og reformer de kommende år. Nedskæringerne i de kommende tre budgetår er fastholdt, men gabet op til et uændret forløb dækkes altså af denne pose penge, som "udløses i takt med, at regeringen får gennemført sine handlingsplaner om bedre kvalitet i uddannelserne osv."

"Niveauet vil være uændret de kommende år, når der er fyldt op med reserven", forklarer statsministeren.

Regeringen har tre projekter i gang med hensyn til undervisning og forskning, oplyser Anders Fogh Rasmussen.

For det første gennemgår Danmarks Forskningsråd de betydelige midler, der er afsat til sektorforskning (ministeriernes forsknings-institutioner), så disse penge i højere grad kan anvendes til fri forskning.

For det andet lægges op til strukturændringer inden for uddannelsesområdet. Første skridt var sammenlægning af arbejdsmarkeds-uddannelserne med de øvrige uddannelser i Undervisnings-ministeriet. Videre skal styringen af videregående uddannelsesinstitutioner reformeres.

For det tredie præsenterer regeringen i juni en handlingsplan til forbedring af uddannelserne og styrkelse af det faglige niveau overalt i uddannelses-systemet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Seminarier skal selv dække inflationstab

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS