Selvværd skabes gennem handling og samspil

Det er et mål, at alle skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Eleverne med de dårligste faglige resultater og det mest negative forhold til skole og uddannelse findes på erhvervsskolerne, siger den nye Pisa-undersøgelse af de 16½-årige. I et ph.d.-projekt har jeg set på, hvad der giver mening for unge mænd i erhvervsuddannelser. Disse unge har fravalgt en skolebaseret uddannelse. De kritiserer folkeskolen som stillesiddende og indelukket med en uendelig mængde af »det samme og det samme«. Det, man skal i skolen, er uden direkte nytteværdi for en selv eller andre, og det giver kun sjældent mulighed for konstruktion, fysisk udfoldelse og synlige resultater. Selv om udtalelserne også skal ses som jeg-er-en-voksen-mand-distance, rummer de en alvorlig kritik og er udtryk for, hvordan skolen medvirker til den (sociale og til dels kønnede) selektion, der sker frem til erhvervsuddannelserne. Hvis de elever skal gennemføre uddannelsen, må erhvervsskolerne tilbyde noget andet end det, de allerede er trætte af. Give dem projekter, der gør det muligt for dem at »nørde«, knokle og være aktive. De skal skabe noget og selv opleve, at matematik er nødvendig for at kunne sætte fliser af og så videre. Arbejde med meningsfulde helheder. Og gøre det i samarbejde med nogle voksne, der kan tilbyde dem en anderledes faglig identifikation og andre relationer end deres lærere i skolen. Give nyt rum til at udvikle selvværd, som Jerome Bruner definerer som en blanding af handlingseffektivitet og selvvurdering. Det kræver muligheder for at afprøve handling i et miljø, hvor det, man gør, betyder noget og evalueres sammen med andre. Men de seneste reformer har fokus på fleksibilitet og valgkompetence. De nedprioriterer sammenhæng og relationer, som er det, der kan give de elever mulighed for at skabe en mening, der giver identitet og mod på læring. På den måde opnår man ikke at styrke den enkeltes mulighed for social mobilitet i en globaliseret verden.