Kun partiet Venstre er stærkt imod, at de københavnske fritidshjem kan fortsætte som selvstændige institutioner og siger i protokollen fra Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde forleden: "V finder det dybt beklageligt, at man ikke ønsker KKFOer i København og beklager, at man ikke gør mere for at fremme et tæt samarbejde mellem skole og fritidshjem".
Fritidshjem, der i dag er beliggende på en skole eller en skoles grund, vil fremover blive tilbudt en drøftelse af muligheder og perspektiver ved en eventuel omlægning til KKFO. Men samtidig åbner aftalen mulighed for, at en skolebestyrelse eller et forældreråd ved en KKFO kan søge politikerne om lov til at gøre KKFO'en til et fritidshjem. I efteråret 2008 skal forvaltningen fremlægge en evaluering af samtænkningen mellem skole og fritidsinstitution, hvor det også vurderes, om eksistensen af to typer fritidsinstitutioner giver problemer for et ligeværdigt samarbejde med skolerne. Den brede politiske aftale skal nu godkendes i Borgerrepræsentationen.
Selvstændige fritidshjem overlever i København
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.