Selvledelse og fællesskaber

Selvstyrende team vinder hurtigt frem som arbejdsstruktur på danske skoler, samtidig med at flere og flere på det private arbejdsmarked og i offentlige institutioner indfører selvledelse som arbejdsstruktur. Målet er i begge tilfælde at højne kvaliteten af ydelserne, at effektivisere arbejdsgangene og give medarbejderne mere ansvar og indflydelse på deres eget arbejde. Denne tendens falder godt i tråd med den vestlige verdens demokratiopfattelse, hvor hvert enkelt individ skal kunne vælge for sig selv og have nærmest uindskrænkede udfoldelsesmuligheder. Derfor opleves det både som skuffende og uforståeligt, når ledelsen i den bedste mening indfører selvstyrende team og selvledelse og efter nogen tid konstaterer, at en del medarbejdere stritter imod og mistrives med tydelige stresssymptomer.

Bogen belyser selvledelse både praktisk og teoretisk og sætter begrebet ind i en filosofisk, historisk og politisk sammenhæng. Undervejs giver de otte bidragydere konkrete eksempler på fordele og faldgruber i selvledet arbejde, og de præsenterer nyttige modeller, værktøjer og refleksionsspørgsmål. Fire af bidragene er særligt tankevækkende:

Flemming Andersen trækker tråden tilbage til ungdomsoprøret, idet han ser selvledelse som en fremtidsorienteret udvikling af individuel og fælles kompetence med det mål at effektivisere arbejdsprocesser og -ydelser. Selv den mest demokratisk indstillede sololeder ender med at miste forbindelsen til og forståelsen for resten af medarbejderne, hvis han ikke evner at opløse sin egen magtposition.

Gitte Haslebo argumenterer for nødvendigheden af en relationel etik i selvledede organisationer. Hun præsenterer begrebet "samskabelse" som den enkelte medarbejders varetagelse af sit ansvar og sine forpligtelser i arbejdsfællesskabet. Ikke mindst understreger hun sprogets betydning for opbyggelsen af fælles social ansvarlighed og omsorg for hinanden.

Thomas Ryan Jensen spørger, hvad frihed har med selvledelse at gøre. Han forklarer frihedsbegrebet som begreb, værdi og valg. Yderst tankevækkende og relevant, og ikke mindst velskrevet, afklarer han begrebet frihed i relation til selvledet arbejde. Hans artikel er hele bogen værd.

Sanina Kürstein skriver to artikler med fokus på de grundlæggende kropslige forhold, som rigtig mange selvledede arbejdspladser glemmer at tage med i betragtning. Hun argumenterer for vigtigheden af at fokusere på dels kroppens advarsler, dels hvordan kroppen føles, når man har det godt med sit arbejde. Hun giver fire anbefalinger: fokus på fysiologiske forhold, oplæring til selvledelse, ledelsens italesættelse af forventningerne til medarbejderne og aktiv brug af fællesskabet.

Bogen anbefales varmt til alle ledelsespersoner på skoler, som har indført eller overvejer at indføre selvstyrende team, men også lærere og pædagoger vil have fornøjelse af at læse den. Hver artikel har sit eget fokus, som glider ind over og uddyber de andre. Slutresultatet er et tiltrængt overblik over en både tillokkende og lumsk verden fuld af muligheder for glæder, hvis man bærer sig klogt ad, og sorger, hvis man springer mellemregningerne over.