"Den form for selvforvaltning er jo allerede gennemført mange steder", siger formanden for Lederforeningen i DLF, Jens Færk. "Og det bliver klart mere mere effektivt, fordi det er skolelederne, der ved hvor skoen trykker".
Men ligesom uddannelsesforsker Michael Moos, der har gennemført undersøgelsen, understreger han, at hvis selvforvaltningen skal betyde bedre skole for pengene, så fordrer det tillid fra kommunalbestyrelsens side. For eksempel ryger effektiviteten fløjten, hvis skolerne ikke får lov at beholde de penge, de måtte spare op med henblik på fremtidige investeringer.
"Den første bølge af decentralisering blev fulgt af en stribe kontrolskemaer. Der må politikerne have tillid til, at skolebestyrelsen lokalt sikrer, at pengene bliver godt nok forvaltet, siger Jens Færk og peger på en række andre farer, man skal være opmærksom på, når man øger decentralieringen og selvforvaltningen:
"Det kan blive en besparelsesmulighed uden ende, hvor politikerne fralægger sig det politiske ansvar. Og der er risiko for flere nedslidte skoler, fordi man som skoleleder normalt vil prioritere det pædagogiske og personalemæssige, og det kan betyde, at besparelser går ud over bygningsvedligeholdelsen".
Michael Moos' undersøgelse er offentliggjort i tidsskriftet Samfundsøkonomen.
Selvforvaltning giver mere skole for pengene
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.