Selvet – mellem kærlighed og strid

Jeg har lige læst en af mit livs mest interessante bøger, der på ganske få sider nøgternt og præcist beskriver det postmoderne menneske, vort samfund og de relationer, som vi indgår i på kryds og tværs. Selvet er menneskets inder­-s­te kerne menneskets sjæl. Vi kender det alle sammen i vor daglige dialog: Jeg er ikke rigtig mig selv i dag, Jeg kan godt selv! Det handler om at være sig selv, at have selvværd/selvtillid. Eller som en veninde provokerende spurgte mig: Har du selvstruktur? Og selvfølgelig er dette lille ord provokerende i en tid, hvor vi tror, at vores Selv er noget, som vi hele tiden kan udvikle og kontrollere. Hermed opstår der en skamfølelse over for andre, hvis det ikke lykkes. For vi er alle vor egen lykkes smed, hvilke tydeliggøres yderligere af, at vor statsminister i sin nytårstale sagde, at der ingen klasseforskelle fandtes mere i Danmark.

Det er dybt foruroligende læsning, og jeg var grebet af bogens mange kloge passager hele vejen igennem. Vi kommer virkelig rundt om alle sider af fænomenet Selvet, som psykologer, filosoffer og sociologer alle har hver deres mening om. Forfatteren har gjort et stort stykke udredningsarbejde for på en overskuelig måde at forklare os og vise os det teoretiske landskab, som dette begreb rummer.

Bogen henvender sig til studerende og undervisere på universiteter og seminarer, men jeg kunne godt bruge bogen til næste gang at sætte min veninde på plads med de rette definitioner! Og det kan du sikkert også få glæde af.