Seks ud af ti skoleledere er utilfredse med kvalitetsrapporter

Undersøgelsen, der er udarbejdet af Evalueringsinstituttet for Skolerådet, beskæftiger sig med kvalitetsrapporter fra skoleåret 2008/2009. Her svarer 71 procent af skoleforvaltningerne, at de i høj eller nogen grad oplever, at udbyttet af arbejdet med kvalitetsrapporten står mål med kommunens indsats. Blandt skolelederne er det kun 43 procent, der deler forvaltningens opfattelse.

Behov for mere dialog

Tallene kommer ikke bag på Anders Balle, formand for Skolelederforeningen. Han vurderer, at mange skoleledere ser kvalitetsrapporten som en bureaukratisk ekstraopgave, der laves af hensyn til forvaltningen og ikke skolen. Rapporterne er meget stringente og levner ikke meget plads til lokal tilpasning, påpeger han.

"Der er ikke rigtig mulighed for lokalt at gå ind og sige 'hvad vil vi specifikt arbejde med i år, hvor skal vores indsatsområde være.' Og det synes vi jo, at der bør være i stedet for bare den her brede pensel, der maler hen over det hele hvert år," siger han.

Formanden for skolelederne ønsker derfor en bedre dialog mellem forvaltning og skoleledere.

"Der er behov for, at forvaltning og skoleledere snakker bedre sammen om, hvad målet er med kvalitetsrapporten, og hvordan den skal bruges," siger han.

Skolelederforeningen er i samarbejde med Børne- og kulturchefforeningen ved at udarbejde værktøjet 'Kvalitetsrapporten som ledelsesværktøj, der skal medvirke til at skolerne får mere gavn af arbejdet med kvalitetsrapporten.

Pædagogikken går tabt

Undersøgelsen fra Eva konkluderer, at kvalitetsrapporten kan give forvaltningen information om den enkelte skoles resultater og rammebetingelser, men at formidlingen af de pædagogiske og undervisningsmæssige betragtninger risikerer at gå tabt.

Ifølge Jais Brændgaard Heilesen, som står bag undersøgelsen, skyldes det blandt andet, at de pædagogiske betragtninger ikke på samme måde kan beskrives kort og med brug af tal. Når forvaltningerne skal koge rapporterne ned, risikerer disse betragtninger derfor at ryge ud i processen.

"Der er masser af ting i kvalitetsrapporterne, der kan forklares med tal, men særligt aspekter, der går tæt på undervisningen, kan man blive nødt til at beskrive kvalitativt. De kvalitative dele af kvalitetsrapporten giver dog mange steder udfordringer både at udarbejde og anvende", fortæller han.