Seks ud af ti lokale arbejdstidsaftaler sikrer lærerne forberedelsestid

Det var en stolt formand for overenskomstudvalget, der på DLF's kongres i dag fremlagde et kortlægning af 81 lokale arbejdstidsaftaler og fælles foreståelsespapirer, som DLF's sekretariat har lavet i løbet af sommeren.

"Kortlægningen viser, at foreningen er nået rigtig langt siden 2013. I skoleåret 2014/15 var der aftaler i 34 kommuner. I har i kredsene gjort et kæmpe stort stykke arbejde. Det kan vi som forening være stolte af og tilfredse med. I er lokalt gået flere forskellige veje for at sikre medlemmernes arbejdsforhold. 81 aftaler er ikke kommet af sig selv. Det er resultat af jeres store indsats", sagde formand for overenskomstudvalget Gordon Ørskov Madsen.

Han understregede, at kortlægningen dels skal bruges til det fortsatte arbejde med lokale arbejdstidsforhandlinger, dels som inspiration til de forhandlinger om en central arbejdstidsaftale, som KL's og lærerens forhandlere i foråret skal i gang med.

I de lokale arbejdstidsaftaler bliver forberedelsen sikret på forskellige måder. Nogle steder har lærerne en pulje til forberedelse. Andre steder udløser hver enkelt undervisningstime en vis tid til forberedelse. Der findes også komuner, hvor lærerne er sikret et vist antal timer på opgaveoversigten til forberedelse.

"51 af de 81 aftaler har en eller anden form for værn/aftaleelement, der har til hensigt at sikre forberedelsen. I realiteten er det i nogle aftaler indirekte i form af for eksempel gennem et undervisningsmax", lød det fra Gordon Ørskov Madsen.

Aftaler skaber arbejdstidsoverblik for lærerne

Mange aftaler har bestemmelser, der giver overblik over processer og planlægning.

"Det er helt tydeligt, at det man leder efter her er at skabe overblik, for overblik skaber et større overskud hos lærerne".

55 af de 81 aftaler indeholder elementer om skoleårets planlægning. 58 aftaler har bestemmelser om en proces for opgaveoversigten. 58 aftaler har bestemmelser om indholdet i opgaveoversigten. Det kan være tid på opgaverne, en skabelon for opgaveoversigten eller opgavebeskrivelse. 39 aftaler har elementer med, som handler om, hvad der sker, hvis der er ændringer i lærernes opgaver. 32 aftaler har elementer, der betyder, at lærernes undervisningstid reduceres, hvis lærerne eksempelvis har særlige funktioner som eksempelvis tillidsrepræsentant, vejleder eller klasselærer.

"Der er hårdt brug for prioritering. Det er noget, vi har peget på, og I har peget på ofte", sagde Gordon Ørskov Madsen.

Aftaler tager hensyn til nyuddannede lærere

Hele 60 aftaler berører forholdene for nyuddannede lærere. Mange handler om mentorordninger, lavere undervisningstid eller mere forberedelse.

"I formålet i mange aftaler beskrives, at parterne ønsker at rekruttere og fastholde lærere. Herudover har flere aftaler også særskilt fokus på nyuddannede lærere og deres forhold, som netop kan bidrage til at fastholde dem på skolen og i lærerjobbet".

Formand for Lærerstuderendes Landskreds Rasmus Holme sendte en kæmpe tak til kredsene for det arbejde, de aftalemæssigt laver for de nyuddannede.

"Det bidrager helt uden helt tvivl til, at der er flere ligesom jeg og mine venner som kan se sig selv arbejde i den vigtigste samfundsinstitution, folkeskolen".

Gordon Ørskov Madsen fortalte, at det er vigtigt at kende til de aftaleelementer, der er i kommunerne.

"Derfor vil vi også gå i tættere dialog med jer i kredsene om nogle af de aftaleelementer, vi tager fat i op til periodeforhandlingen. Vi skal have dem foldet ud, udviklet og tilpasset en central aftale".

Og der er brug for en central aftale, sagde formand for lærerne i Høje-Taastrup Heidi Yoma Rasmussen, som er i en kommune, hvor det ikke er lykkes at komme igennem med en central aftale.

"Den skal være central. Der er ingen vej udenom. I hvert fald ikke fra det perspektiv, jeg har. Det perspektiv man får, som en af de kredse, der lægger hele sin arbejdsindsats i en kommune, hvor periodeforhandlinger og ny start ikke er i nærheden af at motivere arbejdsgiverne til forhandlinger".