Seks procent af eleverne er to klassetrin efter deres kammerater

Pisa har spurgt de danske elever, om de har svære læsevanskeligheder som for eksempel ordblindhed. Det svarer fem-seks procent af såvel drenge som piger ja til. Og de klarer sig da også væsentligt dårligere i læsning end de andre elever.

Med et gennemsnit på 413 point scorer drengene 73 point lavere end drenge uden læsevanskeligheder. Forskellen i læsescoren er endnu større for piger. Ordblinde piger ligger 86 point under andre piger. Men ligesom for alle elever under ét klarer de sig bedre end drengene. Piger med svære læsevanskeligheder scorer nemlig 430 point i læsning mod drengenes 413.

Også i matematik og naturfag scorer de ordblinde elever lavere end de øvrige elever.

Ordblinde elever kan løftes

Det kommer ikke bag på Karl-Åge Andreasen, næstformand i Dansk Videnscenter for Ordblindhed og tidligere mangeårig leder af Ordblindeinstituttet, at eleverne klarer sig dårligere end gennemsnittet. Faktisk ligger ordblinde elever ofte tre-fire klasser under deres alder i læsning.

"Vi regner med, at to-tre procent er ordblinde, så det overrasker mig meget, at seks procent siger, at de store problemer med at læse. Ikke mindst når vi i Danmark på forhånd har holdt over otte procent af de svageste elever ude af Pisa", siger Karl-Åge Andreasen.

Der er stort potentiale i at løfte de ordblinde elever, mener han.

"For mange af eleverne på Ordblindeinstituttet er succeskriteriet, at de skal læse næsten alderssvarende. De vil læse langsomt, og de skal ikke have så store mængder tekst ad gangen, men de vil kunne klare sig", siger Karl-Åge Andreasen.

Skolerne for længe om at gribe ind

Hvis alle ordblinde børn får den optimale undervisning fra begyndelsen, rettet mod deres ordblindhed, vil gruppen af børn, der stadig er langt bagud, blive reduceret til en procent, vurderer Karl-Åge Andreasen.

"De sprogundersøgelser, der bliver taget af børn, inden de kommer i skole, viser, hvor man skal gribe ind allerede i børnehaveklassen. Men det sker ikke ret tid, for der er alt for meget med at vente i skolesystemet", siger han.

I 4.-5. klasse er konsekvensen, at eleverne er de helt ude af at arbejde på lige fod med de andre i klassen, fordi de ikke kan læse de tekster, der kræves for at kunne følge med.

"I stedet griber man til it-rygsække, men det er en besværlig løsning, som kun bør være nødvendig for ganske få", siger Karl-Åge Andreasen.

Mindre glæde ved at læse

Pisa-forskerne har set på, om ordblinde elever adskiller sig fra de øvrige elever på andre punkter end i scoren i Pisa.

Der er ikke signifikant flere ordblinde elever, som taler et andet sprog end dansk i hjemmet. Men som med elever, der har modtaget ekstra støtte i læsning, komme de ordblinde elever også fra forholdsvis svagere familier målt på socioøkonomisk status, forældrenes stillingsniveau og tilgængeligheden af såvel uddannelsesresurser som kulturelle besiddelser i hjemmet.

Alligevel er der ikke den store forskel på mængden af læseresurser i hjemmene for ordblinde elever set i forhold til alle andre elever. Til gengæld har de ordblinde elever mindre glæde ved at læse, og de læser mindre varieret materiale. Desuden har de en mindre positiv holdning til skolen.