Over ti procent af eleverne i den danske folkeskole har en eksotisk kultur og flere sprog med i skoletasken. Det udfordrer lærerne. Folkeskolen har i samarbejde med Scharling Reseach lavet en undersøgelse, der viser, at syv ud af ti lærere synes, at forældresamarbejde med tosprogede er mere udfordrende end samarbejdet med danske forældre. Mange skoler har valgt at gøre en ekstra indsats. I fagbladet Folkeskolen, på folkeskolen.dk og i tv-magasinet 'Forældremødet' ser vi på udfordringerne og viser de skoler, der gør noget, der virker.
Første afsnit af Forældremødet handler om skole-hjemvejleder på Selsmoseskolen i Taastrup Marjan Ganjjou. Her får man indblik i, hvordan hun gør en forskel på skolen med 97 procent tosprogede elever. Når programmet har været sendt i tv er det muligt at se det her på hjemmesiden under folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/foraeldremoedet. I næste måned handler 'Forældremødet' om modersmålsbaseret uddannelsesvejledning i Vollsmose ved Odense.
Se tv om skole-hjemsamarbejde med nydanske forældre
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.