Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Skolestart

Se, hvor flest får lov at vente et år med at starte i skole

Fra i år er der åbnet for, at flere børn kan vente et år med at starte i skole. For at følge med i udviklingen har Undervisningsministeriet trukket en række tal om, hvor udbredt skoleudsættelse har været indtil nu.

70 procent af de børn, der starter senere i skole, er drenge.

Foto: xavierarnau
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
1 kommentar
16. september 2024, kl. 19:30
1 kommentar

Herhjemme skal alle børn som udgangspunkt starte i børnehaveklasse det kalenderår, de fylder seks.

Men fra i år har en politisk aftale sat penge af til, at flere skal have lov til at blive et ekstra år i børnehaven, hvis det vurderes, at barnet ikke er klar til at starte i skole.

For at kunne evaluere effekten af den politiske aftale har Børne- og Undervisningsministeriet lavet et notat med en række tal om sidste års skoleudsættelser, så tallene er klar til sammenligning, når man har overblik over denne sommers skolestart.

Sidste år startede hvert 18. barn – eller helt præcist 5,6 procent - et år senere i børnehaveklasse. 0,7 procent af børnene startede tidligere end det år, de fyldte seks. Andelen af elever, der fik udsat skolestarten, er faldet markant over en årrække. I skoleåret 2009/2010 havde 13,3 procent af eleverne en sen skolestart, har DR.dk tidligere beskrevet.

Der var en klar overvægt af drenge blandt de børn, der startede et år senere. Drengene udgjorde ca. 70 procent af eleverne med udsat skolestart.

Det er især børn, der først fyldte seks år i december, der kom senere i skoleår. Hver tredje barn med udsat skoleudsat havde fødselsdag i julemåneden.

Læs også

Featured image for Kildebjergskolen ruller den røde løber ud for skolestarterne tre gange om året

Kildebjergskolen ruller den røde løber ud for skolestarterne tre gange om året

Ministeriet har også lavet en oversigt over, hvor mange børn der startede et år senere i hver af landets kommuner.

Her viser det sig, at Holbæk Kommune med 2,2 procent havde den laveste andel af skoleudsættelser. Kerteminde Kommune havde den højeste andel med 10,7 procent, når man ser bort fra ø-kommunerne.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Se, hvor flest får lov at vente et år med at starte i skole

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS