Efter sit - meget lille - nederlag ved valget til formandsposten gav Anders Bondo Christensen udtryk for, at han ikke var sikker på, om han ville fortsætte arbejdet i hovedstyrelsen. Men hans navn og stillerliste var i morgenposten, da fristen for at meddele kandidater til hovedstyrelsesvalget udløb i mandags. En anden kendt person på kandidatlisten er den ivrige debattør, lærer og skribent Niels Christian Sauer, der stiller op for første gang.
Fristen udløb officielt mandag klokken 16 umiddelbart efter redaktionens deadline. Hver kandidat skal møde med minimum 20 og maksimum 50 stillere, så det er med forbehold for eventuelle kandidater meddelt i sidste øjeblik og med forbehold for godkendelse af de medsendte stillerlister, at Folkeskolen kan offentliggøre kandidaterne til valget. Den fuldstændige kandidatliste kan ses på folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk, og særnummeret med kandidaternes præsentation udkommer den 2. december.
Fra den afgående hovedstyrelse genopstiller børnehaveklasseleder Randi Bøyesen, Ole Jensen, Lotte Lange, Karsten Holst Nielsen, Ernst Øxner, Anders Bondo Christensen, Astrid Schjødt Pedersen, Søren Eske Christensen, Jan Niedersøe, Georg Eriksen, Vivi Hansen, John Illum, Anders Balle, Jørgen Stampe, Henrik Billehøj samt i valggruppe II, pensionister, Kristian Fløj-Jensen og Else Johansen.
I valggruppe II opstiller desuden Sven-Aage Skyggebjerg og i valggruppe I formand for Ribe Amtskreds Kurt Abildgaard, formand for Thy-Mors Lærerkreds Ole Skov, formand for Odense Lærerforening Niels Munkholm Rasmussen, formand for Ballerup Lærerforening Jon Kowalczyk og næstformand samme sted Peter Hess-Nielsen, formand for Øst-Djurs-kredsen Hans Rechendorff, Jørn Kokkendorff, Århus, Niels Christian Sauer, Karlebo, formand for Sønderjyllands Amtskreds Per Sand Pedersen og Vibeke Lynge, kreds 16.
På kongressen i sidste uge var der blomster og afskedshilsen til de hovedstyrelsesmedlemmer, der har valgt at stoppe ved periodens udgang. Det er foruden næstformand Tom Egholm Rigmor Jark, Kjeld Dichmann Carlsen, Else Marie Hansen, Jens Kjær og Per Thornberg.
Sauer vil i hovedstyrelsen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.