Sauer ser ikke længere grund til at inddrage Ombudsmanden

Folketingets Ombudsmand sendte på vegne af Niels Christian Sauer fra hovedstyrelsen i DLF en række spørgsmål om specialundervisning videre til Undervisningsministeriet. Kernen i spørgsmålene var, om det er lovligt eller ej, når en kommune siger nej til at yde en elev specialundervisning, fordi den ikke har råd til det.

To gange har Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, forsøgt at få undervisningsminister Bertel Haarder (V) til at svare på samme spørgsmål. Hver gang sagde han, at økonomien ikke er et sagligt argument.

De undvigende svar fik Niels Christian Sauer til at gå til ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, der imidlertid ikke kan blande sig i Folketingets arbejde. I stedet skabte han sig grundlag for eventuelt at gå ind i sagen ved at sende Sauers spørgsmål videre til Undervisningsministeriet.

Haarder: Det er ulovligt

Ministeriet gentager Bertel Haarders svar om, at det er usagligt at afvise at give specialundervisning af økonomiske årsager og svarer således heller ikke på, om det er ulovligt eller ej.

Alt er således klar til en ombudsmandssag, mener Niels Christian Sauer. Alligevel vil han ikke inddrage Hans Gammeltoft-Hansen.

"Sideløbende har et folketingsflertal uden om regeringen taget klar afstand fra den kommunale forvaltningspraksis, og undervisningsministeren går i et indlæg i Folkeskolen nu så vidt som til at betegne den som 'usaglig og dermed ulovlig'. Således overhalet inden om ser jeg ikke længere nogen grund til at iværksætte en ombudsmandssag", siger Niels Christian Sauer.

Han henviser til Folkeskolen nummer 27, hvor Bertel Haarder skriver i et læserbrev:

"Det er ikke lovligt at afvise at tilbyde specialundervisning til et barn, der har behov for det, med den begrundelse at det nødvendige tilbud er for dyrt, eller at skolen eller kommunen ikke har råd til at betale det tilbud, barnet har krav på. En henvisning til økonomiske forhold er ikke en saglig begrundelse og dermed ikke en lovlig begrundelse".

Ulovligheder skal kvæles i fødslen

Nu drejer det sig om at komme videre, mener Niels Christian Sauer:

"Vi skal have kvalt den ulovlige udvikling i fødslen, inden den kvæler folkeskolen", siger han og minder om, at til nytår ophører den såkaldte borgmestered, der har fredet de tidligere amtslige specialskoler i en overgangsperiode efter kommunalreformen.

"Griber politikerne ikke hurtigt ind med en opstramning og indskærpelse af gældende lovgivning over for alle aktører, må vi imødese en massakre på folkeskolens specialundervisning i de kommende år. Følgerne, ikke blot for elever med særlige behov, men for folkeskolen som helhed, vil være helt uoverskuelige. Det er derfor opmuntrende, at et alternativt folketingsflertal er ved at finde sammen om at redde folkeskolens specialundervisning", siger Niels Christian Sauer.

Han henviser til, at et flertal uden om regeringen overvejer en ændring af folkeskoleloven, så det fremgår klarere, at kommunerne skal og ikke blot bør følge den faglige og professionelle indstilling fra psykologerne om, hvorvidt et barn har brug for specialundervisning.

Gældende regler er gode nok

Men det er ikke nødvendigt at stramme lovgivningen op, konkluderer den pædagogiske tænketank Sophia, der i anledning af sagen har gennemgået love og bekendtgørelser på området.

"Det vil være i direkte strid med bekendtgørelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, hvis skolelederen under økonomiske hensyn reducerer den indsats, som Pædagogisk Psykologisk Rådgivning vurderer, der skal til", skriver tænketankens leder, cand. pæd. psych. Per Kjeldsen i notatet og opfordrer politikerne til at indskærpe de gældende regler for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og skolelederne.

Per Kjeldsen anser det for umuligt at budgetlægge specialundervisningen for et år ad gangen, da man sjældent vil kunne forudse den enkelte elevs behov for en særlig indsats på forhånd. Derfor bør kommunerne indlægge en buffer af rimeligt omfang til specialundervisningen.

"Som bestemmelserne er udformet, skal der særdeles tungtvejende begrundelser til fra skolens leder om ikke at iværksætte den bistand, PPR foreslår. Desuden skal skolelederen skriftligt begrunde, hvorfor han vil ændre i den indsats, PPR foreslår. Ellers er forældrenes retssikkerhed i forbindelse med deres klageadgang gjort usikker eller umulig", lyder det fra Per Kjeldsen.