Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Samspillet

Dialogspillet "Samspillet" kan støtte dannelse af forældrenetværk i folkeskolen

Helge Christiansen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hvordan løser man bedst problemer med mobning, alkohol, brug af narkotiske stoffer og kriminalitet blandt elever i skolen? Der findes ingen enkle løsninger, men en mulighed er at skabe forældrenetværk.

Titel: Samspillet

Type: Spil

Forlag: Det Kriminalpræventive Råd

I en række kommuner, blandt andet i Esbjerg, har man gennem en del år med stor succes brugt forældrenetværk for at fremme trivslen i skolen. Forældrene taler sig på forældremøder frem til en fælles forståelse af værdier og holdninger til opdragelse og undervisning. Den fælles holdning og det fælles ansvar bevirker, at forældrene kan sende klare voksensignaler til deres børn.

Etablering af et netværk kræver, at lærerne anerkender, at forældrene har noget værdifuldt at byde på i et skole-hjem-samarbejde. Det kræver ligeværdighed og gensidig respekt. Forældrene er koordinatorer af elevernes mange aktiviteter. De er også de voksne, som har mest indflydelse på børnene.

Lærerne i teamet omkring en klasse må også være enige om deres holdninger til elever og forældre. Der er værdier og regler, som både forældre og elever må respektere, men samtidig er det accepteret og legalt, at forældrene stiller krav til skolen og har mulighed for at diskutere undervisningen med lærerne. 

Står en fuld elev fra 7. klasse på et gadehjørne, kan en far eller mor til et andet barn, der ser det, godt henvende sig til barnets forældre, hvis der i et forældrenetværk er aftaler om elevernes nydelse af alkohol.

Lærerne starter processerne med at danne et forældrenetværk, men forældrene styrer i vid udstrækning det videre arbejde selv. Jesper Schwarz, SSP (skole, socialforvaltning, politi) og forebyggelseskonsulent i Esbjerg Kommune, fortæller, at man også uddanner forældre med erfaringer med forældrenetværk til at tage ud på andre skoler for at hjælpe med at danne lignende netværk.

"Samspillet", som Det Kriminalpræventive Råd har udgivet, består af fire kasser med materialer til brug i børnehaver, indskoling, mellemtrin og overbygning. I hver kasse er der billeder af forskellige problemsituationer, kort med spørgsmål til debat og blanke kort, som deltagerne i spillet selv kan udfylde, hvis der er problemer, de gerne vil have taget op.

Blandt emnerne i spillet er alkohol, mobning, tyveri, pjæk og udelukkelse af enkelte elever. Spillet er meget enkelt. Man kan sætte sig ind i det på ganske kort tid, det kan spilles på halvanden time og afsluttes med en fælles debat og eventuelt med udfyldning af aftalekort.

"Samspillet" er et enkelt dialogredskab, der kan have en stor virkning. Det er velegnet til at skabe dialog om forældrenes rolle i skole-hjem-samarbejdet og kan bruges til at opstarte et forældrenetværk, som kan være en effektiv og enkel måde at fremme større trivsel på for lærere, elever og forældre i skolen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Samspillet

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS