Samspil kan give børn og unge bedre skolemadvaner

De to har interviewet elever fra seks 6. klasser fordelt på tre folkeskoler og resultatet efterlader ingen tvivl om at det er op ad bakke, hvis unge skal have sundere kostvaner.

"Det kræver, at det bliver lystfyldt at spise frugt og grønt. De ved udmærket godt, at den slags mad er sundere at spise, men det er ikke nok til at få dem til at spise anderledes", siger Sara Skov.

De tre skoler får alle leveret mad af et professionelt firma, der satser på sund skolemad. Alligevel er eleverne ikke begejstrede for frugt og grøntprodukterne.

" Ud fra analysen af vores undersøgelse ses det, at madens æstetiske aspekt spiller en meget væsentlig rolle for elevernes lyst eller ulyst til at spise det frugt og grønt, der tilbydes i skoleboden. Derudover har præferencer, tilgængelighed og pris også betydning for deres indtag. Ligeledes ses det, at det frugt og grønt, der indgår i den varme mad, oftest ikke når ned i maven på eleverne, fordi de finder det uappetitligt, slattent og kedeligt. Det ses også, at frugt- og grønttilbehøret til de resterende kolde retter, ikke er det primære valg", siger Sara Skov.

Æstetik og appetitlighed er vigtig

Derfor mener de to bachelorer, at skolemadsordninger generelt skal gøre mere ud af at præsentere grøntsager og frugt, så det vækker behag hos eleverne.

"Børn og unge vil gerne have mad, der er let at håndtere og som der godt ud farverigt. Det kan være grøntsager i stave, cherrytomater i stedet for tomatbåde, og det kan være vacuumpakkede frugtstykker, der beholder friskhed og farve. Madens æstetiske formudtryk og elevernes sanseindtryk har betydning for, om eleverne har lyst til at spise den eller ej", siger Sara Skov.

Mange professionelle skolemadsordninger lader elevernes indkøb få stor indflydelse på, hvilke produkter der er i skoleboden. Det kan være farligt. Elevernes præferencer understøtter langt fra altid sunde madvaner. Skolerne og de professionelle leverandører må udstikke nogle ernæringsrigtige og sunde rammer for elevernes handlemuligheder.

"Argumentet for at give eleverne de produkter, som de efterspørger, kan være, at de ellers bare vil gå ud i byen og købe ind. Derfor skal skolerne stoppe med at lade de ældste elever forlade skolen i spisefrikvarteret. I stedet bør skolen og lærerne arbejde på at skabe en fælles madkultur på skolen, der kan hamle op med oplevelsen at følges med kammeraterne hen på grillbaren eller i kiosken."

Hvordan man gør det? Måske skal eleverne designe deres eget hjørne i kantinen, måske skal de have et menukort med dagens og morgendagens retter, måske skal de have deres egen dækkeservietter, som får skolebordet til at se anderledes ud, når der spises. Vigtigt er det også at give eleverne god tid til at indtage deres mad.

Væk med slik

"Slik og usunde madprodukter skal slet ikke findes i skoleboden, og de skal heller ikke findes i madpakken. Forældrene skal være opmærksomme på, at de godt kan vise at de holder af deres børn, uden at der ligger en chokoladebar i madkassen. Snit et hjerte i af den grønne peber eller lav en lille pakke med lækre frugtstykker", siger Sara Skov.

De to professionsbachelorer i ernæring og sundhed mener, at hverken de professionelle leverandører, skolerne eller forældrene hver for sig kan løfte opgaven.

De professionelle har ikke indflydelse på spisepausens længde, hvem eleverne spiser med, og hvor eleverne spiser. Det afgør skolen. Til gengæld er det forældrene, der afgør, hvad der kommer i madpakken, og hvilke madvaner børn og unge har med hjemmefra.

Samspil skal der til.