Samråd om nationale test er aflyst på grund af valg

Merete Riisager skulle her til eftermiddag på et samråd have forklaret regeringens holdning til fremtiden for de nationale test. Ministeren var kaldt i samråd i kølvandet på de to professorer Jeppe Bundsgaards og Svend Kreiners markante kritik af testene. Alle møder og samråd på Christiansborg er her til eftermiddag blevet aflyst, fordi statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har udskrevet folketingsvalg. Der kan nemlig ikke udføres almindeligt folketingsarbejde under en valgkamp.