Samråd om asylbørn i folkeskolen: Kan skoler sige nej?

Tina Nedergaard fra Venstre er blevet kontaktet af flere lærere, der oplever af have børn af asylansøgere i klassen, som har stærkt begrænsede danskkundskaber og forudgående skolegang.

Det var hendes motivation for i dag sammen med partifællen Karen Ellemann at kalde undervisningsminister Christine Antorini og justitsminister Mette Frederiksen i samråd.

De to Venstre-politikere ville derfor gerne vide, hvor mange asylbørn, der er en del af folkeskolens undervisning, om de har tilstrækkelige fag- og sprogkundskaber, hvor mange der går i modtagerklasser og om der tages nok hånd om asylbørnenes skolegang.

Mette Frederiksen lod forstå, at der på nuværende tidspunkt opholder sig 1100 asylbørn i Danmark, knap 1000 af dem går i modtagerklasse, 50 modtager delvist deres undervisning i folkeskolen, mens 70 er fuldt inkluderet i normalundervisningen.

Glidende overgang

Proceduren er, at asylbørn starter i skole på modtagecentrene, herefter flytter de til opholdcenter og en kommunal modtagerklasse og endelig herfra indsluses de inden for to år i normalundervisningen i folkeskolen, efterhånden som de vurderes klar til det i de enkelte fag. Det foregår efter en visitation og en frivillig aftale med den modtagende kommune.

Børnene indgår herefter i undervisningen efter gældende lovgivning om undervisning af tosprogede elever, som der blandt andet er sat resurser af til i folkeskolereformen, blandt andet med en milliard til efteruddannelse af lærere, understregede Christine Antorini.

"Reglerne i dag tager i tilstrækkelig grad hånd om asylbørns skolegang, så den både giver mening for både dem og klassen samlet set", mente undervisningsministeren, som understregede, at det er skolelederne eller asylcenteret at sørge for, at leve op til reglerne, så eleverne modtager undervisning, der svarer til deres alder og kompetencer.

Karen Ellemann mente dog ikke, at billedet af, at kun 50 asylbørn delvist og 70 fuldstændigt følger undervisningen i folkeskolen.

"Ud over de 1100 asylbørn er der en række med flygtningstatus. Jeg vil gerne have svar på det totale billede", lød det fra Venstre-politikeren.

Venstre: Er situationen tilfredsstillende?

Tina Nedergaard ville gerne have uddybet, hvad der ligger i en frivillig aftale fra kommunens side.

"Kan en skole sige, at man ikke kan modtage flere? I det hele taget eller på et alderstrin?", sprugte den tidliger undervisningsminister, og understregede, at hun er optaget af, at hun får konkrete henvendelser om steder, hvor det ikke fungerer.

"Synes regeringen, at situationen er tilfredsstillende? Og har ministeriet modtaget henvendelser for eksempel med henblik på at få bistand?", spurgte hun.

Christine Antorini påpegede, at asylbørn som udgangspunkt skal have sproglige og faglige kompetencer til at kunne indgå i undervisningen, for at kommunerne kan lave en aftale om det. Hun lovede at undersøge, om ministeriet har fået henvendelser.

LA: Hvad med resten af klassen?

Merete Riisager fra Liberal Alliance ville meget gerne have svar på, om det er til gene for resten af klassen, når den modtager en asylsøgende elev.

"Når der bliver parallelundervist på et andet sprog, hvordan går det så med at koncentrere sig om svær matematik eller nye verber? Vi ved fra forskningen, at ro i klassen har stor betydning for børns læring", lød spørgsmålet.

Christine Antorini påpegede, at en indslusning både skal være til gavn for eleven og resten af klassen, der skal dele fælles undervisningsmiljø.

Merete Riisager var ikke tilfreds med svaret.

"Man har i regeringen et princip om, at det skal være til gavn for eleven at blive inkluderet. Har man også et princip om, at det ikke må være til gene for de andre børn i klassen?", fulgte hun op.

"Udgangspunktet er, at det skal give mening at modtage læring, men læringen foregår jo i et klassefællesskab - derfor laver vi et samlet regelsæt for det fælles læringsmiljø, der skal fungere", svarede undervisningsministeren, og henviste til, at folkeskolereformen blandt andet skal vurderes på alle elevers trivsel.

Samrådet sluttede med, at ministrene lovede at svare skriftligt på, blandt andet hvor mange penge, der følger med hvert enkelt asylsøgende elev, der bliver indsluset i folkeskolen og hvor mange elever, der i de kommende år forventes at gå fra at have asylsøger- til flygtningestatus.