Sammenhængskraft

Alle folkeskolelærere bør vide, hvorfor det i Danmark netop hedder folkeskole og ikke grundskole. Bogen giver en udlægning af folkeskolebegrebet og er et langt, engageret og glødende forsvar for nationalkonservatismen i en moderne udgave. Grundtanken i bogen er at forklare, hvordan det danske folk er opstået over en lang historisk periode, med vægt på et udfoldet kulturbegreb. Kultur forstået som førbevidst nærvær mellem mennesker. Den særlige optik, der anlægges i bogen, grundfæstes i begrebet sædelighed, et begreb, der rummer de nære menneskelige følelser og irrationaliteten i de sociale normer, der bærer det borgerlige samfund.

Det er en samfundsforståelse, der skaber mange fjender. De kulturradikale, de venstreorienterede kan stadig rummes inden for den nationalstat, som Kasper Støvring i den grad forsvarer. De, der ikke kan rummes, er den udefrakommende fjende. Her er den altoverskyggende gruppe muslimerne. Side efter side forklarer og angriber forfatteren den gruppe af mennesker, der kom til Danmark først som gæstearbejdere, derefter som indvandrere, og som nu gennem deres børn truer det danske folk som andengenerationsindvandrere. I denne bog tales ikke om integration gennem metaforer som "smeltedigel" eller "salatskål", her bruges metaforen "tomatsuppe", hvor den nationale kernekultur er pureen, og croutonerne er mindretalskulturen, "der ganske vist indgår i tomatsuppen, men ikke forandrer den i substansen".

Det er en glimrende bog, som mange læsere vil hidse sig voldsomt op over, og andre vil elske. Folkeskolelærere bør læse den, dels fordi folkeskolen omtales flere steder i bogen, dels fordi de netop er medspillere i det projekt, der hele tiden genskaber det danske folk gennem den danske kultur, jævnfør folkeskoleloven.