"Det er usandt, når undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) beskylder Socialdemokraterne for at blokere for en aftale om frit skolevalg. Det forholder sig lige omvendt", hedder det i en pressemeddelelse fra Socialdemokraternes skoleordfører Carsten Hansen.
Partiet vil gerne gå med til regeringens plan om mulighed for, at familier frit kan vælge skole, hvis der samtidig gives mulighed for, at der i enkelte tilfælde kan siges nej, hvis formålet er at forhindre ghetto-skoler.
"Dispensationen er ikke frit opfundet af os. Den skal sikre en ordentlig integration. Jeg er ked af, at undervisningsministeren smider frit skolevalg på gulvet ved at afvise en dispensation", siger Carsten Hansen og understreger, at dispensationen kun skal gives i ganske særlige tilfælde. Dispensationsretten skal ligge hos ministeren, så kommunerne skal først spørge ministeren om lov til at dispensere fra reglen om frit skolevalg.
Carsten Hansen påpeger, at frit skolevalg ifølge KL kan give problemer med integrationen i kommuner som København, Århus og Odense med mange tosprogede elever. Derfor ønsker KL også en mulighed for dispensation.
"Det eneste der forhindrer en aftale om at indføre frit skolevalg er, at Ulla Tørnæs siger nej til dispensationsmuligheden", siger Carsten Hansen.
Sammenbrud for frit skolevalg
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.