Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Samlet opposition vil have kreativ skole

S, SF, R og EL står for første gang i mange år sammen om et nyt skoleudspil. Udspillet har fokus på det kreative og skabende i skolen. Bertel Haarder mener, at udspillet støtter den politik, regeringen allerede er i gang med at føre ud i livet.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
11. december 2008, kl. 11:42

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Sløjd og håndarbejde skal erstattes af faget 'håndværk og design'. Undervisnings- og kulturministeriet skal lave en strategi for en kreativ og skabende skole frem til 2012, og ti skoler skal i en treårig forsøgsperiode have penge og mulighed for at gennemføre en række af de forslag, som ministerierne kommer med.

Politiken

Desuden skal der etableres et videnscenter for den kreative og skabende skole.

Sådan lyder nogle af budskaberne i et forslag som Socialdemokratiet sammen med resten af oppositionens partier fremlægger i dag under en folketingsdebat om folkeskolen.

"Forskningen viser, at børn, som har modtaget den såkaldt 'kunstrige' undervisning bliver mere tillidsfulde og stolte af, hvad de kan præstere", siger socialdemokratiets skoleordfører Leif Lahn Jensen til folkeskolen.dk.

"Børnene bliver bedre til at læse, skrive, fortolke og kommunikere, når de har modtaget den såkaldt kunstrige undervisning. Men ikke nok med det. Deres fremmøde bliver også væsentligt bedre, og de får en mere naturlig tilgang til at bruge tekniske hjælpemidler og multimedieteknikker, når de skal fremlægge deres idéer".

Haarder: Den kreative skole er personificeret af mig

Socialdemokratiet har siden 2002 været med i skoleforlig med Regeringen og Dansk Folkeparti. Det er første gang i lang tid, at oppositionen finder sammen, når det gælder skolepolitik.

Undervisningsminister Bertel Haarder undrer sig over, at Socialdemokratiet bruger netop dette udspil til at signalere en distance til de borgerlige partiers skolepolitik. Han gør opmærksom på, at regeringen har nedsat en gruppe, der skal komme med bud på rammer for en skabende og kreativ folkeskole.

"Hele tankegangen om den musiske og kreative folkeskole er personificeret af mig. Jeg er i fuld gang med det her, men jeg er da glad for opbakningen", siger Bertel Haarder til dagbladet Politiken. "Socialdemokraterne kan se, at regeringen løber stærkt på det her felt, og nu vil de så følge med. Det er helt fint med mig, men problemet er, at de bruger ufine metoder".

Leif Lahn Jensen mener ikke, at der er tale om ufine metoder.

"Vi ved at undervisningsminister Bertel Haarder ser positivt på netop det her, og vi vil gerne hjælpe ham lidt på vej. Jeg forventer da, at han tager imod vores hjælpende hånd", siger Leif Lahn Jensen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Samlet opposition vil have kreativ skole

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS