Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Samfundsfag, Seksualundervisning

Elsker - elsker ikke

Annette Westrup
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

- om kærlighed og arrangerede ægteskaber

Af Marianne Nøhr Larsen

75 sider, 198 kroner

CDR-Forlag, telefon 8612 3078

Forfatteren er antropolog og har skrevet indledning og et afsnit om forskellige kulturers syn påægteskab, familieforpligtelser og især på kvinders seksualitet.

Men først og fremmest giver hun ordet til Aysia på 27 år, der har pakistansk familie, Dilara på 14 år og Rabia på 15 år, hvis familie er tyrkisk. Yasemin på 21 år er også fra Tyrkiet, Hanah på 18 år fra Kosovo, Ebru fra Tyrkiet på 22 år, Leila på 17 år, der er serber, og Salma, der er 16 år og albaner fra Makedonien, Nadia på 16 år fra Jordan, Fatma på 29 år fra Tyrkiet, Aleyna på 38 år også fra Tyrkiet, Samira, der er makedonsk albaner på 15 år, der hele tiden sammenligner sig med klassekammeraten, danske Line, også 15 år, Meryem på 28 år, der definerer sig selv som dansk kurder.

Alle pigerne og kvinderne er enten danske statsborgere eller har langvarigt lovligt ophold i Danmark bag sig med dansk skolegang, uddannelse og så videre.

Alle de unge piger har samme urealistiske forestillinger om ægteskab og kærlighed, som blondinerne lufter i Beverly Hills-serien. De unge kvinder har til gengæld ikke flere illusioner tilbage. De har været igennem arrangerede ægteskaber, og flere er skilt igen.

Alle i bogen vakler mellem egen kultur, hvor en dydig pige gør, hvad far siger, og den danske kultur, hvor kvinder har ret til at bestemme over egen krop og egen fremtid.

Interviewene er rystende, både de unge pigers naive drømme om ægteskab og sex og de unge kvinders beretninger om overgreb på overgreb - ikke i fjerne lande langt fra dansk lov og ret, men i Danmark lige for snuden af os alle sammen. Overgreb mod danske statsborgere af anden etnisk herkomst som er helt alene med familiens krav om at opfylde gamle aftaler om fætter-/kusine-ægteskaber, så flere fra landsbyen kan få dansk statsborgerskab. Pigerne skal alle i seng med en mand, de ikke kender og aldrig har rørt ved. Og det fremhæver familierne ustandselig som særlig fint sammenlignet med, hvad familien tror at vide om danske forhold.

Forfatteren har i denne bog valgt at interviewe piger, men kunne have valgt at tale med unge indvandrerdrenge, som ville kunne fortælle samme rystende historier om tvangsægteskaber med kusiner, de ikke kender og ikke har lyst til at gå i seng med eller leve sammen med i hjørnet af familiens treværelseslejlighed.

Pigerne har ingen at gå til, synes de. Men fortæller dog om nogle skolevejledere, der ikke lider af konfliktskyende kulturrelativisme, men har taget pigerne alvorligt og hjulpet dem.

Bogen vil vække ramaskrig i enhver klasse, der læser den, og derfor skal læreren vide, præcis hvor hun vil hen med at lade klassen læse bogen. Hvis hun blot snakker 'forskellig kultur', vil indvandrerpigerne være endnu mere ensomme, men bogen anviser og oplister hjælp og nødtelefoner.

Først og fremmest bør bogen sendes til ethvert medlem af Folketinget med spørgsmål om, hvad politikerne har tænkt sig at gøre ved, at en masse danske statsborgeres menneskerettigheder overtrædes så groft, som denne bog dokumenterer.

Annette Westrup

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Samfundsfag, Seksualundervisning

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS