Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Samfundsfag, Historie

Ismerne

Kaare Øster
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

- politiske og økonomiske strømninger før og nu

Af Sven Skovmand

80 sider, 177,50 kroner

Det danske arbejdsmarked

Af Lars Erik Skovgaard

88 sider, 177,50 kroner

Begge i serien: Samfundstemaer

Alinea

To væsentlige temaer behandles indgående i disse to bøger i en serie, hvor målet er at belyse samspillet mellem mennesker, samfund og natur. Begge tager de den historiske udvikling op, ligesom der fortælles om helt aktuelle forhold og hverdagens problemstillinger.

'Ismerne', der især henvender sig til faget historie, gennemgår de seneste 250 års forskellige ideologier om samfundsudviklingen og deres betydning for vore dages tanker og gøremål. Her indledes med at beskrive oprindelsen af de forskellige politiske bevægelser som liberalismen, marxismen, anarkismen, georgismen, fascismen og nazismen.

Dernæst redegøres for udviklingen frem til i dag - og der sluttes med en helt aktuel indføring i den uden tvivl allervigtigste fremtidige isme, nemlig økologismen, som forfatteren døber den. Her lægges op til nødvendigheden af en ny økonomisk teori eller ideologi, hvor der i regnestykket også inddrages faktorer som miljøbelastende produktion, bedre arbejds- og socialt miljø og økologisk bæredygtighed. Bogen afsluttes med et leksikonafsnit om en række andre ismer som feminisme, imperialisme, militarisme, nihilisme og racisme.

I 'Det danske arbejdsmarked' er der også en historisk redegørelse, men indholdet koncentrerer sig især om nutidige forhold. Her fortælles om uenigheden mellem arbejdsgiver og lønmodtager og den måde, hver især er organiseret på. Også danske skiinstruktører i Alperne, Marias job påMc Donald's og flere andre forhold fra elevernes umiddelbare verden berøres. Til slut forklares AC, DA, LO og andre forkortelser, og der henvises videre til organisationernes hjemmesider på Internettet. Endelig er der i alt 73 kontante opgaver fordelt på bogens forskellige kapitler. De fleste er udformet som hv-spørgsmål og kan besvares ved hjælp af teksten, men der er også en række åbne spørgsmål beregnet til mere selvstændig bearbejdning.

Bøgernes omfattende, solide og bestemt ikke ukomplicerede emner gøres spiselige og elevvenlige gennem vedkommende illustrationer og en særdeles velbearbejdet og lettilgængelig tekst, og de lægger således begge op til motiverende undervisningsforløb i såvel samfundsfag som historie.

Kaare Øster

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Samfundsfag, Historie

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS