Af Ivar Frønes og Ragnhild Brusdal
202 sider, 198 kroner
Gyldendal
Et gammelt mundheld siger, at man ikke kan spå om fremtiden. Det er egentlig noget vrøvl, for det er det eneste, man kan - spå. Man kan ikke vide, hvordan fremtiden vil blive, men man kan, som forfatterne siger, søge at 'resonnere om utviklingen; om fortiden, nåtiden og det som ligger like foran os'.
Med citatet er signaleret et grundlæggende problem med denne udgivelse. Gyldendal Uddannelse har sat et dansksproget omslag om en norsk bog, omslaget (herunder bagsideteksten) og titelbladet røber ikke, at det er tilfældet, det er en overraskelse, som først indholdsfortegnelsen afslører. Bogen er skrevet på et letlæst norsk, men alle beskrivelser, alle refleksioner og al dokumentation refererer til norske forhold. Der 'resonneres' altså på grundlag af en norsk fortid og nutid og skrives ind i en norsk fremtid. Der er identificerbare fællestræk i norske og danske tendenser, men bogens styrke er, at den ikke kun på essayistisk vis reflekterer over disse, men gennem 'billeder' og dokumentation gør det muligt for læseren at deltage i overvejelserne over en mulig fremtid på en bred vifte af kulturelle områder - for eksempel demografi og livsforløb, kundskabssamfund og kønsrevolution, centralisering, urbanisering og multietnicitet, 'stikkordssamfunnet' i form af de kulturelle distinktioner og sociale differentieringer - men alle billeder og statistiske dokumentationer fortæller om situationen i Norge. Det svækker bogens betydning i en dansk kontekst, for ikke at sige at den bliver aldeles uinteressant.
Kirsten Krogh-Jespersen
Samfundsfag
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.