Samfundet og kristendommen

'Religion er kommet tilbage på de nordiske samfunds dagsorden i en grad, der vækker forundring'. Således indledes denne bog, hvor det først og fremmest er jurister og statskundskabsfolk, der forundres.

Religion har spillet en afgørende rolle for udformningen af de nordiske landes velfærdssamfund, men hvilken, og har religionen fortsat en betydning? I denne bog belyses disse spørgsmål juridisk, politologisk og økonomisk, men teologien spiller naturligvis også en rolle. Teologien er fortsat en størrelse, der både udfordrer og udfordres. Netop rehabilitering af det legitime i religiøs normativitet i den religiøst mangfoldige verden er en realitet, som kan skabe frugtbar dialog og udvikling mellem de religiøse tydninger og paradigmer og de samfundsvidenskabelige logikker, som grunder sig på videnskabsteoretiske overvejelser.

Bogens 16 kapitler er overskuelige, nogle på svensk og alle med god, skarp fokus på temaer, hvor det religiøse står centralt.

I den første artikel tages udgangspunkt i diskussionen om begravelsespladser til muslimer, og her drøftes spørgsmål om etik, politik og religiøsitet ud fra begreberne religionsfrihed og gæstfrihed. Det nye forhold mellem kirke og stat i Sverige præsenteres i den anden artikel, og i den tredje gives en klar gennemgang af grundloven. Det vises, at nok er der religionsfrihed og forbud mod religiøs diskrimination, men også revner i det fundament, som denne konstruktion hviler på.

Herefter følger en stribe artikler, som drøfter religionens betydning for begrebet retfærdighed i velfærdssamfundet, for ægteskabsretten og for erhverslivet, hvor religion har fået ny betydning for mange virksomheder. Sven-Åke Selander skriver om 'Rättsteologi och skolpolitik' og fremhæver blandt andet, at der er en tæt forbindelse mellem samfundets værdigrundlag og den offentlige skoles religionsundervisning, en forbindelse, som hele tiden problematiseres i krydsfeltet mellem barnets ret til alsidig tros- og livsforståelsesundervisning, forældrenes ret til at bestemme over barnet og trossamfundenes ret til at organisere egen religionsundervisning uafhængigt af undervisningen i samfundets skole.

I bogens tredje del drøftes, om det er muligt at fastholde en adskillelse mellem ret, religion og politik, om det er ønskeligt, og om det rent faktisk er tilfældet, at der er en sådan adskillelse, måske er det blot noget, vi tror på! Fremhæves bør Peter Høilunds gennemgang af Luthers retslære og påvisning af dens betydning for ophøret af en fælles normativ forståelsesramme i juraen og med konsekvenser, som i særlig grad har tydeliggjort sig i vor tid. Og Svend Andersen, som med sin Luther-analyse problematiserer Høilunds påvisning og samtidig drøfter en mulig fornyelse af den lutherske retsteologi som et bidrag til at fastholde en positiv samfundsudvikling.

I bogens afsluttende kapitel drøfter Kjell Å. Modéer, hvordan det postmoderne, fragmentiserede og flerkulturelle samfund har brug for, at retsvidenskaben forholder sig til religion i bred forstand og i særlig grad til en kristen retskultur.

Men hvorfor overhovedet beskæftige sig med en sådan udgivelse i disse spalter? Jo, fordi der her ud fra nye vinkler afdækkes, hvordan grundlaget for det samfund, vi lever i, er tæt forbundet med kristendommen. Det vil sige, at der her gives materiale til at skille kulturens grundlag ad, og derved synliggøres både det nødvendige i til stadighed at tale værdier og det umulige i at hylde en tro på, at dansk kultur er en homogen størrelse. Derved argumenteres indirekte for, at eleverne i skolen skal lære om religion, så de bliver i stand til velfunderet at forholde sig til religion og de religiøse i det moderne samfund. Artiklen om sikkerhedspolitik viser netop, at den nye verdensorden ikke forstås, uden at man grundigt undersøger, hvad religion er og betyder - også som udgangspunkt for sit eget syn på, hvordan verden er skruet sammen.

Bogen henvender sig altså til læreren, både den lærer, der underviser i kristendomsfaget og i for eksempel samfundsfag, og den lærer, der vil ajourføre sine overvejelser om, hvordan det nutidssamfund, som skolen skal fungere i, kan analyseres samfundsvidenskabeligt, og som er interesseret i nye afdækninger af, hvad religion er og kan betyde for vor tids menneske - lokalt og globalt.

Samfundsvidenskabelige syn på det religiøse

Redigeret af Lisbet Christoffersen

286 sider, 250 kroner

Jurist- og Økonomforbundets Forlag A/S