Både skoler og virksomheder mangler en koordinator i et eventuelt samarbejde. Begge parter ønsker mere samarbejde, viser den lille undersøgelse.
Engagementet er ofte bundet op på en enkelt ildsjæl.
"En af de store barrierer er indledende kontakt. Lærerne tager ikke bare selv fat i virksomhederne. Der skal skabes et link", siger Hans Colind Hansen, der er konsulent i det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed, Astra.
8.n: Din næste mobil sidder i øjet
Undersøgelsen fremhæver projektet Science-kommuner, hvor 25 kommuner deltog fra 2008 til 2011. I forbindelse med dette projekt kom nogle samarbejder i gang - for eksempel i Assens mellem fire skoler og fire virksomheder, står der i undersøgelsen.
"Bare et lille stykke med virkelighed er nok til at gøre teknik og naturvidenskab mere spændende for skoleeleverne. Det behøver ikke være stort opslået", siger Hans Colind Hansen i undersøgelsen.
Jet-Net for at øge elevers interesse for naturfag
Forløbspakker, som er udarbejdet på forhånd, hjælper også på samarbejdet. Et eksempel er det landsdækkende netværk Jet-Net, der udbyder en række aktiviteter til skoler og virksomheder. Det koordineres af Naturvidenskabernes Hus og har 55 virksomheder tilknyttet og et lignende antal skoler og gymnasier.
Formålet med et samarbejde er at give eleverne indblik i virksomhedernes arbejdsopgaver og et billede af de muligheder, det vil give at uddanne sig indenfor virksomhedens område. For virksomhederne handler det om ønsket om at få uddannet nok medarbejdere med naturvidenskabelig interesse til fremtidige job.
Læs analysen via linket til højre.
Samarbejde mellem skole og virksomhed kræver koordinator
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.