Sæt fokus på problemerne

Projektopgaver. Løbende intern evaluering. Undervisningsdifferentiering. Teamsamarbejde. Og et stigende krav om kvalitetsudvikling.

Mange lærere har svært ved at se, hvordan de skal overkomme alle de nye krav, der stilles til folkeskolen. De føler sig rådvilde, og det fører til både stress og frustrationer.

- Stemningen rundt om på lærerværelserne og i de små lærerhjem er ikke alle steder, som den bør være. Men det kan der gøres noget ved, siger Bo Rønne, der er formand for hovedstyrelsens kvalitetsudvalg.

- Midlet hedder skoleevaluering . Det kan være med til at ændre frustrationer til arbejdsglæde, både i ledelsen og blandt lærere og elever. Det har jeg oplevet i Norge, hvor skolerne ifølge loven hele tiden skal evaluere deres mål. Derfor ved de, om de er på rette vej. Altså kvalitetsudvikling, siger Bo Rønne.

Begrebet skoleevaluering må hverken forveksles med skolelovens krav om, at den enkelte lærer løbende evaluerer hver enkelt elevs udbytte af undervisningen eller med de forkromede målsætninger mange danske kommuner og skolebestyrelser har udarbejdet for deres skoler i de senere år. Årsag: De færreste har givet et bud på, hvordan målsætningerne skal føres ud i livet.

- Når man spørger, om de er ved at nå deres mål, svarer de: 'Ja, det synes vi'. Men selv om de er nok så stolte af deres flotte målsætninger, kan det være svært at sandsynliggøre, at skolen bliver bedre af dem. Det kan man, når man arbejder med skoleevaluering, siger Henrik Billehøj, som indtil 1996 også har været medlem af hovedstyrelsens kvalitetsudvalg. Udvalgets formand er enig.

- Et mål er noget, man stræber efter, og som man ved, om man nærmer sig, og skoleevaluering er en systematisk planlagt proces, som skolens ansatte er fælles om at arbejde sig igennem, siger Bo Rønne.

- Skoleevaluering er en intern proces, der ikke skal styres af andre end skolen selv. Heller ikke selv om lokalpolitikerne kræver skoleevaluering, tilføjer Henrik Billehøj.

- Hvis politikerne vil bestemme temaet, afgør de, hvad problemet er på den enkelte skole. Det er ikke skoleevaluering. Når en skole evaluerer sig selv, har alle nemlig et medansvar for, at målene bliver nået, og alle har indflydelse på, hvordan målene skal se ud, siger han.

En logbog i skolen

Fordelen ved skoleevaluering er, at man er nødt til at prioritere, hvad man vil. På den måde undgår man hovsa-løsninger. Samtidig øger det engagementet, fordi alle får direkte indflydelse på, hvordan deres arbejdsplads skal udvikle sig. Og de kan se, om det lykkes. Derfor er skoleevaluering en vej til et sjovere liv i skolen, både for ledelse, lærere og elever.

- 'Ulempen' ved skoleevaluering er, at alt bliver synligt - både det, man gør, og det man ikke gør. Men det kan man vende til en fordel ved at arbejde seriøst med problemerne, siger Henrik Billehøj, der deler en skoles kvalitetsmål op i henholdsvis objektive og subjektive forhold. De første er nemmere at måle, mens det er svært at finde en målestok for subjektive temaer.

- En skole kan beslutte, at 90 procent af forældrene og 80 procent af lærerne skal være tilfredse med skole-hjem samarbejdet. Efter at have arbejdet med forholdet et stykke tid kan man undersøge, om det er tilfældet, ved at spørge dem.

- Men problemet er selvfølgelig at finde ud af, hvad det betyder at være tilfreds, og hvad det er, man er tilfreds eller utilfreds med, tilføjer han.

- Og det bliver endnu sværere, hvis vi ønsker, at vores elever skal være mere trygge. Alligevel kan det godt lade sig gøre at diskutere og vurdere tryghed, mener Henrik Billehøj.

Som lærer giver han et pædagogisk bud på, hvordan man kan gøre op, at børn føler sig trygge.

- Tove rækker måske aldrig hånden op, men en dag gør hun det pludselig. Og det bliver hun ved med i den følgende tid, fordi hun føler sig mere tryg end tidligere. Hvis læreren så fører en logbog på samme måde som kaptajnen på et skib, kan han se, at han gentagne gange har skrevet: 'I dag turde Tove sige noget.' På den måde kan læreren registrere, om hun er blevet mere tryg,' siger Henrik Billehøj.

Han understreger, at logbogen i eksemplet er et resultat af, at skolen på forhånd har taget stilling til, hvordan lærerne skal vurdere, om de nærmer sig målet.

- Mange norske lærere arbejder med logbøger, så det kan godt lade sig gøre, siger Henrik Billehøj.

Hvis man kun har arbejdet påén skole, kan det være utrolig svært at se, hvad der kan gøres anderledes.

Ryd op i skolen

- Gennen skoleevalueringen kan vi skabe os et billede af kulturen på vores skole ved hjælp af spørgsmål som: Hvordan ser her ud? Hvordan taler vi med hinanden? Hvordan plejer vi at gøre? Hvad er vi gode til? Hvilke værdier har vi? Hvad er godt, og hvad er dårligt på vores skole, siger Bo Rønne.

- Det er i denne fase, man registrerer de problemer, som man så finder ud af, at der skal gøres noget ved, tilføjer han.

- Man finder måske ud af, at det er blevet til en 'sandhed', at 9. B er umulig at undervise, fordi ingen nogensinde har stillet spørgsmål ved, om det er rigtigt. Måske viser det sig, at der skal ændres på undervisningen. Derfor kan man sige, at skoleevalueringens budskab er, at der skal ryddes op i de mentale billeder en gang imellem, siger Bo Rønne.

- Fordi vi selv er en del af skolen, udvikler vi 'blinde pletter', så vi ikke selv kan se, hvad der er galt. Men hvis vi arbejder sammen med et skolemenneske, som kommer udefra, kan vi blive meget bedre til at sætte fokus på problemerne.

- Så kan vi nemlig gøre noget ved dem, siger Bo Rønne.

Henrik Stanek er freelancejournalist.