I Danmark vælger nogle familier at flytte til en anden landsdel for at få deres barn i en af de tre skoler for højtbegavede børn. Andre bruger hver dag timer på transport for at komme til skolerne i Søborg, Odense eller Aalborg.
Mange særligt begavede elever trives ikke i skolen
For eksempel har Mentiqa-skolen i Aalborg 65 elever, der bor i ti forskellige kommuner, skrev Politiken i tirsdags.
"Mange højtbegavede børn får ikke nok udfordringer i folkeskolen. Det påvirker dem temmelig alvorligt. Ofte har de det også svært socialt, stikker ud og føler sig anderledes", siger Kirsten Baltzer til avisen. Hun er ekstern lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.
Børnene har brug for lærerens støtte
Foreningen Giften Children arbejder for begavede børns sag og mener ikke, det er hensigtsmæssigt at skulle pendle langt for at gå i skole. Foreningen ser hellere, at folkeskolen bliver bedre til at tilgodese børnenes behov.
Også den svenske folkeskole har svært ved at håndtere særligt begavede børn. Langt fra alle opdages og endnu færre får støtte i form af udfordrende opgaver, skriver Skolvärlden, der udgives af Lärarnas Riksförbund.
Horsens-skole højner trivsel for højt begavede børn
"I de danske folkeskoler er vi bange for at dyrke fagligt potentiale. Det kan ikke være rigtigt, at de højtbegavede børn skal på privatskoler og foretage en hel dagsrejse for at komme i skole," siger formand Grith Tschorn til Politiken.
"Mange tror, at bare fordi disse elever er begavede og kan forstå opgaverne hurtigt, så klarer de sig, men tværtimod. De har brug for støtte", siger Roland S. Persson til fagbladet. Han er professor i psykologi ved Jönköpings Högskola og har forsket i særlig begavelse.
Lærerne må erkende, at børnene findes
Der findes ingen magisk pædagogik at imødekomme børnene med. Men lærerne må erkende, at børnene findes, dernæst må de hjælpe dem til at blive accepteret i skolens sociale miljø og give dem de rette udfordringer, forklarer Roland S. Persson.
Højt begavede børn kræver særlig undervisning (interview)
Højt begavede børn kræver særlig undervisning (kommentar)
Foreningen Mensa i Sverige definerer særlig begavelse som en intelligenskvotient på mindst 120. Men hverken den ansvarlige for foreningens arbejde med særligt begavede børn, Sten Collander, eller Roland S. Person anbefaler, at man tester børnenes IG.
Det er bedre, at man som lærer bedømmer børnene ud fra typiske kendetegn for særlig begavelse. For eksempel er der forskel på særligt begavede og højt præsterende børn (se faktabokse).
Sådan støtter du særligt begavede børn
Når det kommer til at støtte særligt begavede børn, bringer Skolvärlden disse råd, som er baseret på Mensa som kilde:
- Identificer og bekræft eleven. Lyt til eleven og forældrene og find en løsning for skolegangen, som passer til barnets behov.
- Giv eleven mere avancerede opgaver. Det kan for eksempel være afgrænsede forskningsprojekter og egne lærebøger, men for at undgå alt for meget alene-arbejde skal eleven også være med til fælles øvelser og gennemgange.
- Som et kompliment kan man give eleven mulighed for at studere et emne uden for læreplanen.
- Giv eleven mulighed for at udvikle tanker og interesser med hjælp fra en coach udefra. Det kan være en speciallærer eller en udefrakommende voksen, for eksempel en forsker.
Særligt begavede børn har brug for lærerens støtte
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.