Timelønnede lærere i henhold til overenskomsten
Hvis du arbejder som timelønnet lærer, er du ikke omfattet af reglerne om løn under ferie, men du optjener en feriegodtgørelse på 121/2% af lønnen i optjeningsåret, som er det foregående kalenderår.
Inden ferieårets begyndelse får du i april måned et feriekort på din feriegodtgørelse.
Det er arbejdsgiveren, der attesterer feriekort/-giro, hvis du er i fuld eller delvis beskæftigelse, når ferien afholdes. Det er DLF/A, der attesterer, hvis du er ledig og medlem af DLF/A, når ferie afholdes. I andre tilfælde foretages attestationer af bistandskontoret. (Se Folkeskolen nr. 14/15, 1997).
Børnehaveklasseledere
Børnehaveklasseledere i de amtskommunale skoler med specialundervisning i folkeskolen er omfattet af de samme regler som lærere m.fl.
For børnehaveklasseledere i primærkommunerne med en årsnorm på 1.449 arbejdstimer er der en særbestemmelse mht. placering af ferie og beregning af ferietimer.
Har du været ansat hos samme ansættelsesmyndighed i optjeningsåret og i ferieåret, og afvikler skolevæsenet kollektiv ferielukning, kan din ferie placeres i de(n) kollektive ferieperiode(r). En kollektiv ferieperiode er en ferieperiode, hvor alle ansatte på skolen afvikler ferie.
Har du ikke været ansat i hele optjeningsåret hos den samme arbejdsgiver, skal ferien placeres i sommerlukningsperioden. Hvis ferien skal afvikles uden for den af institutionen fastsatte sommerlukningsperiode, kan det kun ske på skoledage.
Når ferien afvikles på skoledage, omregnes skoledagens timer, efter at timerne er omregnet i henhold til arbejdstidsaftalens § 5, til ferietimer således:
Timer x 1,2 = antal ferietimer
Særlige bestemmelser
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.