"Hvis man vil gå efter at spare lidt på fedtet, bør man starte med at skære fedtkanten fra. Alt hvor man skærer fedtkanten fra vil blive bedre. Gås og and uden skind er magert kød, og svinekam uden svær er næsten lige så magert", siger seniorkonsulent i Fødevarer og Landbrug Hanne Castenschiold og har en baggrund som ernæring og husholdningsøkonom.
Skær fedtet fra stegen
Fødevarestyrelsen har regnet på, hvor meget fedt, man sparer ved at skære fedtkanten fra. En portion flæskesteg (to skiver) med 100 gram kogte kartofler, 100 gram brunede kartofler, 150 gram rødkål og 1 dl sovs (fire pct. fedt) har et samlet fedtindhold på ca. 21 gram (fedtenergiprocenten = 32 pct.). Skæres fedtet under sværen fra når stegen er stegt, kommer fedtindholdet ned på 15 gram (fedtenergiprocenten = 24 pct.).
Man kan gøre det samme med nakkekam, ribbensteg og skinkesteg og på den måde reducere fedtet.
"Men man skal huske, at det kun er juleaften en gang om året. Og der er langt flere hverdage end der er festdage. Så derfor synes jeg, at det vi spiser juleaften, det skal vi have lov til at gøre. Der er flere dage mellem nytår og jul, end der er mellem jul og nytår. Jeg synes, det er vigtigt at have de vurderinger med i det. Vi vil meget nødig være meget firkantede", siger Hanne Castenschiold, der dog anbefaler, at man også i juletiden husker at være opmærksom på forholdet mellem de enkelte dele på tallerkenen.
Se Hanne Castenschiolds anbefalinger til steder, hvor man kan læse mere om, hvordan man letter julemaden. Kom gerne med flere bud på sunde alternativer til julemaden i kommentarfeltet nedenunder.
Sådan sparer du på julefedtet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.