Folkeskolen bliver helt officielt en eksamensskole igen fra 2019. Det blev hverken til regeringens bud på et adgangskrav på karakteren 4 i dansk og 4 i matematik eller Socialdemokraternes 2-tal, men derimod nogle mere komplicerede adgangskrav (se boksen), som til sammen betyder, at "bardunerne strammes" for eleverne i folkeskolen. Blandt andet skal der nu indføres en mere omfattende parathedsvurdering.
Gymnasiereformen får ikke stående ovationer fra folkeskolelærerne. Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen er bekymret for, at karakterræset vil føre til utilsigtede reaktioner hos eleverne i folkeskolen. Bondo siger blandt andet til Ritzau:
"Vi ser den reaktion, at mange farer vild i deres eget liv. Piger lider af spiseforstyrrelser, og flere elever stempler ud. Mange elever føler i dag et stort pres, og for nogle påvirker det hele deres tilværelse", siger han.
Ifølge Bondo går den nye gymnasiereform i modsat retning af det, der var meningen med folkeskolereformen.
"Vi har med den nye folkeskolereform fået besked fra politikerne om, at nu skal der større fokus på elevernes trivsel. Det, at man nu skal bestå som adgang til at komme i gymnasiet, giver et øget pres på eleverne, og dermed svækkes elevernes trivsel", mener Anders Bondo ifølge Ritzau.
Folkeskole dumper gymnasiereformen
Også flere forskere hæver brynene. I april sagde professor Per Fibæk Laursen at "der vil gå inflation i karaktersystemet", fordi lærerne vil give højere karakterer. Docent Tanja Miller sagde til Folkeskolen (nr. 10) i tema om adgangskrav: "I det øjeblik vi lader karakterne få større indflydelse, vil det have indflydelse på dybdelæringen".
Undervisningsminster Ellen Trane Nørby (V) sagde til bladet før forliget, at hun egentlig er ligeglad med, om det hedder prøve eller eksamen - det vigtige er at få lavet en sortering og på den måde prøve at sikre, at unge tager det rigtige uddannelsesvalg - og at flere går i gang med en uddannelse på en af erhvervsskolerne. Men ved forliget fredag aften kom beslutningen: det hedder folkeskolens afgangseksamen fra 2019.
Trane: Prøve eller eksamen - kald det hvad du vil
HF-profil til læreruddannelsen
I gymnasiereformen lægges også op til, at man tage eksempelvis et "lærer-HF-profil", hvor HF-uddannelsen er tilrettelagt, så man lettere kan blive klar til at tage en læreruddannelse bagefter, ved at man har fokus på læreruddannelsens fag, og dermed gør det lettere for flere at kvalificere sig til at blive klar til at tage læreruddannelsen, ikke til decideret at blive lærer, forklarer tidligere formand for Lærerstuderendes Landskreds Bob Bohlbro i en kommentar på folkeskolen.dk til de nye HF-regler. "Jeg kan ikke se noget problem med at man forbereder unge på at tage en bestemt uddannelse, så længe det foregår i ungdomsuddannelsesmiljøer, som stadig er mangfoldigt, og giver de unge flere muligheder end den præcise profil - hvilket de nye forløb gør, man kan sagtens vælge andre uddannelser bagefter".
Sådan øger gymnasiereformen presset på folkeskolen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.