Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Sådan motiveres udskolingseleverne i denne tid - del dine tip

Videoer, billeder og digitale overnatningsture. Mange lærere er kreative i deres arbejde for at skabe fællesskab for elever på distancen er mange. Folkeskolen.dk søger lærere, der vil dele, hvordan de motiverer skolens ældste elever i en tid, hvor eleverne ikke må mødes.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
28. april 2020, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Virtuelle grupperum, bagedyst med deling af værerne online og deling af hverdagsvideoer er nogle af de tiltag som lærere i øjeblikket benytter for at motivere de ældste elever på distancen.

Skoleleder: Sådan holder man skolehumøret højt i corona-tiden

Indtil nu er det kun elever fra 0.-5. klasse, som kan mødes med hinanden i virkeligheden. Faktisk er det ikke lovligt for lærerne at arrangere undervisning for de ældste, som indbefatter fysiske møder, understreger Undervisningsministeriet i en mail til folkeskolen.dk:

"Genåbningen af grundskoler gælder kun for børnehaveklasse og 1.-5. klassetrin. Elever i 6.-10. klasse skal derfor fortsat modtage nødundervisning uden fysisk tilstedeværelse på skolen".

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortalte i sidste uge, at der skal være forhandlinger med Folketingets partier om yderligere åbning af skolen. Dagen efter gjorde KL, DLF og Skolelederforeningen klart, at det bliver svært at have flere elever på skolerne, hvis de nuværende retningslinjer fra Sundhedsmyndighederne skal følges. København er i gang med at afsøge, hvordan en yderligere åbning kan ske, og det kan der være god grund til. I sidste uge sagde, direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm til folkeskolen.dk, at det kommer til at tage tid, før retningslinjerne for skolerne kan ændres.

"Det kommer vi ikke til at gøre lige med det samme. For det der ligger i kontrolleret åbning af de her sektorer er, at man samtidig overvåger, hvordan smittetrykket udvikler sig", sagde han.

Kreative udskolingslærere

Dermed er der lagt op til, at lærerne i et godt stykke tid skal forsøge at skabe nærvær for eleverne på distancen. Folkeskolen.dk vil gerne være med til at dele de gode ideer, som lærere får rundt om i landet.

På flere af vores faglige netværk har vi samlet læreres ideer. Men vi vil gerne have flere.

Lærer Lena Smith Boysen er lærer på Bredsagerskolen i Jelling. Hun har lagt denne video ud til eleverne. Eleverne har alle lavet lignende videoer om deres egen hverdag. Her lød opgavebeskrivelsen: Hvad går du egentlig og laver, når du ikke er i hjemmeskole? Den må vare ca. et minut, og din video kan fx fortælle lidt om: Har du fået nogle nye vaner? Ser du nogle fede serier? Spiser du noget lækkert mad? Hvad har du erstattet bland-selv-slik med? Er du ude at gå, løbe, rulle, køre ture i det gode vejr? Er der nogle vaner, du har skiftet ud med noget andet; fået andre vaner? Find selv på flere eller helt andre ting.

"Vi har lavet en række virtuelle grupperum, og så kan jeg som lærer komme på besøg"

Lærer Louise Lundsgaard-Leth giver sine elever i 6. klasse på Aabybro Skole ugentlige madopskrifter, hvor eleverne deler billeder af resultatet Hun sætter også gang i bagedyster. Her billeder fra påskens bagedyst.

Konkurrencer holder elever til madkundskabsilden

Og det er ikke kun de danske lærere, som nytænker undervisningen i øjeblikket. I langt de fleste europæiske lande er skoler lukket. Lærernes fagblad i Norge har skrevet om lærer Toril Holm Berg, som arrangerede en digital overnatningstur for eleverne. En tur som var planlagt og aflyst på grund af corona, blev gennemført på distancen. Det var virkelig motiverende for eleverne, der var ved at køre træt i fjernundervising, fortæller Toril Holm Berg til Utdanningsnytt. Der blev lagt planer om overnatningsmuligheder, hvilken mad elever skulle have med.

"Det var masse kreative muligheder. Alt fra at overnatte på verandaen, i hængekøje, i et mobilehome og på en trampolin. Jeg riggede mig til i hængekøje, ude. Så mødtes vi digitalt klokken 20. Det var så hyggeligt. Jeg så at de lå og chattede sammen hele aftenen", siger Toril Holm Berg.

Utdaningsnytt: Torill arengerte digital overnattningstur for eleverne

Del dine fællesskabende aktiviteter med ældste elever på klassen i en kommentar nedenfor eller gerne i et lærer-til-lærerindlæg med billeder på folkeskolen.dk/corona

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sådan motiveres udskolingseleverne i denne tid - del dine tip

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS