Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Sådan bliver bevægelse relevant i danskfaget

Udgivelsen giver konkrete værktøjer og læringslege, som læreren direkte kan bruge i sin danskundervisning.

Sofia Esmann Busch
1 kommentar
11. august 2017, kl. 10:05

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Skolereformen fra 2014 satte bevægelse på programmet: ”Alle elever i folkeskolen skal bevæge sig i gennemsnitligt 45 minutter i løbet af hver skoledag. Det gælder for alle klassetrin. Bevægelsen skal være med til at give børn og unge sundhed og trivsel, og det skal understøtte læring i skolens fag. Alle former for bevægelse i skolen skal have et pædagogisk sigte”.

Titel: Sæt dansk i bevægelse

Forfatter: Bettina Lerche, Sanne L. Mürer

Pris: 373,75

Sider: 129

Forlag: Dafolo

Lige præcis denne beskrivelse har om nogen udfordret lærerne både i forhold til at få de 45 minutter placeret i løbet af elevernes skoledag og ikke mindst i forhold til indholdet af dette nye ”bevægelsesbegreb”.

Derfor er det også nærmest en gave for lærerne, at ”Sæt dansk i bevægelse” af Bettina Lerche og Sanne L. Mürer fra forlaget Dafolo er kommet på markedet.

Udgivelsen giver konkrete værktøjer og læringslege, som læreren direkte kan bruge i sin danskundervisning. Der er forskellige udeaktiviteter med danskfaglige mål som omdrejningspunkt. Udgivelsen peger derfor ind i en generel efterspørgsel efter, hvordan læreren kan understøtte bevægelse i undervisningen, men også specifikt i forhold til det danskfaglige område. Til ”Sæt dansk i bevægelse” er der en tilhørende hjemmeside med danskfaglige læringsmaterialer, der understøtter udgivelsen.

Udgivelsen, som i den grad rummer gode og gedigne aktiviteter, er primært rettet mod 0.-2. klasse, og det er mit håb, at der er flere i vente. Aktiviteter til skolens ældste klasser er en efterspurgt vare, for blandt de store elever er der ikke samme umiddelbare glæde og spontanitet i forhold til at bevæge sig, når der skal løses opgaver, som blandt de små elever.

Udgivelsen er yderst relevant og peger direkte ind i et efterspurgt område i skole, så brug bogen som inspiration til en længere og mere varieret skoledag.

God fornøjelse.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sådan bliver bevægelse relevant i danskfaget

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS